Besøg Málagas katedral: La Manquita og tagfladerne
Hvorfor den mangler et tårn, hvilken historie der fortælles om de penge, og hvorfor man kan gå oven på hvælvingerne. Alt det, du skal kigge efter indenfor, og i hvilken rækkefølge.
Ingen by holder så meget af sin katedral på grund af det, den mangler. I Málaga kalder man den La Manquita, »den lille enarmede«, fordi kun det ene af de to planlagte tårne blev rejst, og de siger det med kærlighed. Det interessante er, at stumpen af det andet ikke er en ændret plan: den begynder med samme tykkelse og samme styrke som sin tvilling, med alt klar til at stige firs meter op. Det, der manglede, var penge.
Turen op på tagfladerne er det bedste ved besøget og bookes separat. Du går oven på hvælvingerne, hvilket netop er muligt, fordi det planlagte sadeltag aldrig blev bygget.
To hundrede og halvtreds års byggeri i én bygning
Den læses nedefra og op, som årringene i et træ.
Byggeriet begyndte i 1528 oven på den gamle hovedmoské, og arbejdet stoppede først endegyldigt i 1782. To et halvt århundredes byggeri efterlader lag, og her kan de skelnes med usædvanlig tydelighed: grundplan og fundament med gotiske rødder, en krop i ren renæssance og en sidste facade, der allerede er barok.
Det, der samler helheden, er højden. Hvælvingerne i midterskibet er omkring fyrre meter høje, og de tre skibe ligger næsten i samme højde, en hallekirkeløsning, der ikke var det sædvanlige i Andalusien. Resultatet er en enorm og meget lodret lyskasse, hvor den gyldne sten skifter farve, efterhånden som eftermiddagen skrider frem.
Det, flest springer over, er koret, og det er det, der er mest værd at standse ved. Korstolene blev skåret af Pedro de Mena i midten af 1600-tallet: omkring fyrre helgenfigurer i cedertræ og mahogni, med en behandling af hænderne og folderne, der forklarer, hvorfor han er det store navn i Málagas barok.
Gå rundt om bygningen, før du går ind, for udefra kan den læses lige så godt. Mod nord ligger Puerta de las Cadenas og Patio de los Naranjos, som er det, der er tilbage af den tidligere moskés gård til rituelle afvaskninger; mod syd ser du med ét kontrasten mellem det færdige tårn og det, der blev stående i halv højde.
Påbegyndt i 1528 oven på hovedmoskéen og standset i 1782 med det andet tårn halvt færdigt. Gotik i fundamentet, renæssance i kroppen, barok på facaden og tre skibe i næsten samme højde, der gør det indre til en lyskasse. Regn med fyrre minutter indenfor.
Omkring fyrre helgenfigurer i cedertræ og mahogni, skåret i midten af 1600-tallet. De Mena arbejdede her i årevis, og han er den billedhugger, der definerer Málagas barok. Se nøje på hænderne og på, hvordan kjortlerne falder: dér ligger hele håndværket.
Det, der er tilbage af gården til rituelle afvaskninger i den hovedmoské, som kirken blev bygget oven på. Der er fri adgang, og næsten ingen standser: den er fem minutter værd for at se, hvordan den gamle grundplan stadig præger den nye bygning fem århundreder senere.
Den version, man i generationer har fortalt i Málaga, er storslået: pengene, der var samlet ind for at gøre det andet tårn færdigt, blev ført over til at støtte USA's uafhængighed i de år, hvor Bernardo de Gálvez fra Málaga kæmpede på den anden side af Atlanten. Det er en velafrundet historie, og den er værd at kende.
Den er også værd at tage med et gran salt. De dokumenter, der efterhånden er blevet offentliggjort, peger snarere på, at pengene endte med at finansiere vejarbejder i selve provinsen, langt mindre episk og en hel del mere troværdigt for en statskasse i 1700-tallet.
Det, der kan bevises, er det sædvanlige: budgettet slap op, og byggeriet gik i stå. At byen i to århundreder har foretrukket at holde fast i den heroiske version, siger en hel del om, hvordan Málaga fortæller om sig selv, og den detalje er i bund og grund mere interessant end selve faktum.
Resultatet er under alle omstændigheder en enestående silhuet. Det ensomme tårn på fireogfirs meter kan genkendes fra havnen, fra Gibralfaro og fra enhver tagterrasse, og det er det, der gør Málagas katedral umulig at forveksle med de andre store andalusiske katedraler.
Op på tagfladerne
Det er den del, der gør et almindeligt besøg til et mindeværdigt besøg. Da det planlagte sadeltag aldrig blev bygget, er der oven på hvælvingerne en stor terrasse, man kan gå på, og siden 2015 har det været muligt at gå rundt der med en guidet tur.
Du går op ad en smal vindeltrappe med omkring to hundrede trin, og oppe går du bogstaveligt talt på hvælvingernes overside, mellem stræbepillerne, med havnen på den ene side og Alcazaba og Gibralfaro på den anden. Det er et perspektiv på centrum, som intet andet sted i byen giver.
Turene foregår i tidsrum og i små grupper, så det er en god idé at reservere i god tid, især i højsæsonen. Den er ikke egnet for folk med gangbesvær eller højdeskræk, og fodtøjet betyder noget: der er ujævne strækninger.
Det bedste tidspunkt er sidst på eftermiddagen. Stenen bliver gylden, lysene tændes i havnen, og det ene tårn tegner sig mod himlen. Fyrre minutter inde i kirken og tredive oppe: en time og et kvarter i alt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor kalder man Málagas katedral for La Manquita?
Fordi kun det ene af de to planlagte tårne blev rejst, det på venstre side af facaden, der når fireogfirs meter. Det andet blev stående ved den første etage, skåret brat af. Folk i Málaga døbte den »den enarmede« mere med kærlighed end med hån, og øgenavnet har holdt i mere end to århundreder.
Er det sandt, at pengene til tårnet gik til USA's uafhængighed?
Det er den version, man i generationer har fortalt i byen, knyttet til Bernardo de Gálvez fra Málaga. De offentliggjorte dokumenter peger snarere på, at pengene gik til vejarbejder i provinsen. Det sikre er, at budgettet slap op, og at byggeriet gik i stå i 1782.
Kan man gå op på katedralens tagflader?
Ja, med guidet tur, forudgående reservation og i tidsrum med små grupper. Du går oven på hvælvingerne, hvilket er muligt, fordi det planlagte tag aldrig blev bygget. Turen op går ad en smal vindeltrappe med omkring to hundrede trin, og den er ikke egnet for folk med højdeskræk eller gangbesvær.
Hvor lang tid skal man bruge på at se den?
Fyrre minutter er nok til det indre i ro og mag, korstolene inklusive. Lægger du turen op på tagfladerne til, så regn med en time og et kvarter i alt. Det er desuden værd at sætte fem minutter af til Patio de los Naranjos, der har fri adgang, og som næsten ingen besøger.
Hvad skal man under alle omstændigheder se indenfor?
Tre ting: Pedro de Menas korstole i koret med omkring fyrre figurer i cedertræ og mahogni; højden på de tre skibe, der ligger næsten i samme højde, og som giver følelsen af en lyskasse; og de to barokorgler over for hinanden fra 1700-tallet, som desuden stadig spiller ved koncerter.
Indgår den i et kombikort?
Katedralen har sin egen billet, uafhængig af kombikortene til byens kommunale museer. Hvis planen omfatter flere af byens museer, er det en god idé at se på kombibilletterne for sig, for katedralen er som regel ikke med i dem, og tagfladerne bookes altid separat.
Praktisk information
HvorCalle Molina Lario, 9, midt i Málagas historiske centrum.
BilletterOmkring 10 euro for kirken; tagfladerne betales separat og foregår i tidsrum. Se den officielle hjemmeside.
VarighedFyrre minutter til det indre, tredive mere, hvis du går op på tagfladerne.
TilgængelighedKirken er tilgængelig. Til tagfladerne går en smal vindeltrappe, der ikke er for alle.
GratisPatio de los Naranjos på nordsiden har fri adgang.
Bedste tidspunkt på dagenEftermiddagens sidste tidsrum til tagfladerne: stenen bliver gylden.
🎧 Med Viavoy
Gå gennem Málaga og lyt i dit eget tempo
Download Viavoy og gå gennem Málaga offline, når du vil.