Efter travlheden på Gran Vía er Plaza de España et frisk pust: et stort, åbent rum med træer, springvand og en horisont, der vider sig ud. I midten, over et bassin, står to bronzefigurer, du ville genkende overalt i verden: Don Quijote på sin knoklede krikke og Sancho Panza på sit æsel, for fødderne af en Cervantes, der sidder i sten. Og rundt om står to murstenskæmper fra halvtredserne, der i årtier var Spaniens højeste bygninger.
Monumentet over Cervantes
Monumentet blev født af en stor mærkedag: i 1916 var det tre hundrede år siden, Cervantes døde, og Spanien ville hylde ham i stor stil. Projektet er tegnet af arkitekten Rafael Martínez Zapatero og billedhuggeren Lorenzo Coullaut Valera, og det blev bygget i etaper mellem 1925 og 1930. Coullaut Valera døde, før han nåede at fuldføre det, og det var hans søn Federico, der fortsatte arbejdet år senere: to generationer af samme familie, der gav forfatterens skikkelser form i sten og bronze.
Cervantes præsiderer siddende, og for hans fødder rider hans to udødelige figurer i bronze med blikket fremad, som om de skulle til at trave af sted mod bjergkæden. Og her er detaljen, som næsten ingen bemærker: ved siden af Don Quijote er der hugget to kvindeskikkelser, der forestiller Dulcinea. Den ene er den virkelige bondepige, Aldonza Lorenzo; den anden er den idealiserede dame, som ridderen forestiller sig. Monumentet fortæller i sten om forskellen mellem virkelighed og drøm, og det er netop det, hele »Don Quijote« handler om.
Pladsen blev helt omlagt for få år siden for at lægge trafikken under jorden, plante træer og give rummet tilbage til fodgængerne. I dag hænger den sammen i gadeniveau med Sabatini-haverne og Templo de Debod, hvor man før skulle krydse store veje.
De to murstenskæmper
På den ene side af pladsen står Edificio España, færdig i 1953; på den anden, slankere, Torre de Madrid fra 1960. De blev bygget af brødrene Otamendi – af samme familie, som stod bag Palacio de Cibeles – midt i Franco-tiden, og da Torre de Madrid blev indviet med sine 142 meter, var den Spaniens højeste bygning og blev desuden regnet for verdens højeste bygning i armeret beton. At nå så højt med cement alene i de år var en kæmpe bedrift.
Det er propagandaarkitektur, monumenter over cementen, der skulle vise verden, at efterkrigstidens Spanien også kunne have skyskrabere. Edificio España stod tom og forladt i årevis, et spøgelse midt i byen, indtil den for nylig blev ombygget til luksushotel.
Den ombygning bragte det bedste ved hele anlægget med sig for den besøgende: en tagterrasse, der er åben for offentligheden omkring 27. etage, med den mest komplette udsigt over det vestlige Madrid – Templo de Debod, Casa de Campo, flodskrænten og bjergkæden. Adgangen koster mellem 8 og 15 euro, ofte med en drink inkluderet, og det er en god idé at reservere til solnedgang.
Om vinteren huser pladsen desuden sæsonattraktioner: en overdækket skøjtebane, et pariserhjul og et julemarked eller to, med priser omkring 8-12 euro for en tur på skøjtebanen.
Gå ikke glip af
Don Quijote og Sancho i bronze
Madrids mest fotograferede skulpturgruppe, skabt af to generationer af familien Coullaut Valera.
De to Dulcineaer
Ved siden af ridderen den virkelige bondepige og den idealiserede dame: hele »Don Quijote« opsummeret i sten.
Torre de Madrid
142 meter, verdens højeste bygning i armeret beton, da den blev indviet i 1960.
Tagterrassen på Edificio España
Udsigt over Debod, Casa de Campo og bjergkæden fra 27. etage, mod betaling.
Sådan passer det ind i din gåtur
Plaza de España er Gran Vías naturlige endepunkt. Går du ned ad avenuen mod øst, møder du Edificio Carrión med Schweppes-skiltet, Plaza del Callao, Edificio Telefónica og til sidst Círculo de Bellas Artes og Plaza de Cibeles.
Og mod vest, fem minutters gang væk, ligger Templo de Debod, byens bedste gratis solnedgang: et 2.200 år gammelt egyptisk tempel, der spejler sig i en vandflade. Går du turen ad Gran Vía om eftermiddagen, så tilpas den, så du når hertil en halv time før solnedgang.
Mod nord, to gader oppe, ligger Cuartel del Conde Duque, en kaserne for den kongelige garde fra 1717 med en spektakulær barokportal af Pedro de Ribera, i dag et kulturcenter med gårde, hvor der om sommeren holdes udendørs koncerter. Viavoys rute »Gran Vía og det moderne Madrid« kommer forbi hele denne række med en lokal guide i øret.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor rejste man monumentet lige her?
Det blev født af en stor mærkedag: i 1916 var det tre århundreder siden Cervantes' død, og Spanien ville hylde ham i stor stil med dette anlæg. Det trak ud og blev først færdigt en hel del år senere, men grunden var det runde jubilæum. Derfor rider Don Quijote i hjertet af byen: for at den mest universelle forfatter skulle have sin plads i hovedstaden.
Har én billedhugger lavet alt dette?
Nej, det er far og søns værk. Det blev påbegyndt af Lorenzo Coullaut Valera, men han døde, før han nåede at fuldføre det, og det var hans søn Federico, der fortsatte arbejdet og gjorde anlægget færdigt år senere. Derfor blev monumentet til i etaper over tid. To generationer af samme familie, der gav Cervantes' skikkelser form i sten og bronze. Smukt, ikke?
