Gå ind under en af buerne i arkadegangene: larmen fra de smalle gader bliver tilbage, og foran dig åbner et enormt, lukket rektangel sig, omgivet af rødlige altaner på alle fire sider, alle ens, alle vendt mod midten. Plaza Mayor er Madrids store friluftssalon, færdig i 1619, og i fire århundreder har den været scenen, hvor byen har fejret – og straffet – alt: tyrefægtninger, kongeudråbelser, markeder, fester og også inkvisitionens autodafeer.
Fire århundreder og tre brande
Her lå der først en forstad med et marked, plaza del Arrabal, uden for bymuren. Filip II bestilte et første projekt til en lukket plads hos Juan de Herrera, men det var Filip III, der satte gang i det endelige byggeri, ledet af Juan Gómez de Mora og afsluttet i 1619. Tanken var at give den nye hovedstad et monumentalt rum, der var et kejserligt hof værdigt.
Siden da har altanerne rundt om pladsen fungeret som en kæmpe tilskuerloge. Adelen lejede dem for at se forestillingerne: tornerspil, tyrefægtninger, religiøse skuespil, offentlige henrettelser og autodafeer. Det hele foregik på den samme jord, som turisterne går på i dag.
Pladsen er brændt tre gange i løbet af sin historie. Det, du ser i dag, er resultatet af genopbygningen efter den sidste store brand, allerede i 1700-tallet, ledet af Juan de Villanueva – samme arkitekt som Pradomuseet – der sænkede bygningernes højde, lukkede hjørnerne helt og tilføjede de ni indgange med bue, som pladsen har i dag.
Hvad du skal se på, når du er inde
Casa de la Panadería er bygningen med de bemalede fresker på facaden og de to spidse tårne. Det var bogstaveligt talt bagerlavets hus, hvorfra man kontrollerede prisen på og forsyningen af hvede, og i dag rummer det turistinformationen. Fra dens hovedaltan præsiderer kongefamilien ved de store lejligheder. En advarsel: malerierne ser ældgamle ud, men de er fra 1992, udført af kunstneren Carlos Franco, der befolkede facaden med mytologiske og allegoriske figurer fra Madrid.
Rytterstatuen i midten er Filip III, og dens historie er italiensk og temmelig berejst. Giambologna begyndte på den, og hans elev Pietro Tacca fuldendte den i Firenze som en gave fra hertugen af Toscana til kongen. I århundreder stod den ikke her, men i Casa de Campo, og først i 1848 kom den til at præge pladsen. En kuriositet, man ikke glemmer: da den blev restaureret, fandt man bunker af små fugleknogler inde i hesten – fugle, der var smuttet ind gennem den åbne mund og blevet fanget. En lille kirkegård for spurve til hest.
Søndag formiddag stilles samlermarkedet for frimærker og mønter op under arkaderne, en tradition med næsten hundrede års historie og et af de mest autentiske syn, der er tilbage på pladsen.
Og en advarsel fra en lokal: serveringerne inde på pladsen tager betaling for kulissen. Gå tværs over pladsen, tag billedet, og få noget at drikke i gaderne omkring, hvor det samme koster det halve. Den tilladte klassiker er sandwichen med friturestegte blæksprutteringe, som du bestiller i barerne under arkaderne eller i calle Botoneras for 4-6 euro.
Gå ikke glip af
Casa de la Panadería
Bagerlavets hus med sine tårne og sine fresker… som i virkeligheden er fra 1992.
Giambologna og Taccas Filip III
En gave fra hertugen af Toscana; den kom først til pladsen i 1848 og gemte små fugleknogler indeni.
Arco de Cuchilleros
Udgangen mod La Latina, med verdens ældste restaurant lige nedenunder.
Søndagsmarkedet
Frimærker og mønter under arkaderne hver søndag formiddag, med næsten hundrede års tradition.
Sådan passer den ind i dit besøg i Madrid
Plaza Mayor er tyngdepunktet i Habsburgernes Madrid. Et minut væk ligger Mercado de San Miguel; fem minutter væk Puerta del Sol; ti minutter væk Palacio Real og Catedral de la Almudena. Og går du ned ad Arco de Cuchilleros – opkaldt efter de knivsmede og skærsliberne, der forsynede slagterne – kommer du ind i La Latina og Cava Baja, den gade i Spanien med flest værtshuse pr. meter.
Under den samme bue ligger Botín, åbnet i 1725 og anerkendt af Guinness som verdens ældste restaurant i uafbrudt drift, berømt for sin pattegris stegt i brændeovn; ifølge traditionen vaskede en ung Goya op i dette køkken. Det er ikke billigt, og du skal reservere flere uger i forvejen.
Pladsen skifter fuldstændig karakter efter tidspunktet: klokken ni om morgenen er den tom, og lyset falder skråt ind under arkaderne; ved middagstid er den en myretue; i december huser den Madrids ældste julemarked med julekrybbefigurer og spøg og skæmt til nytårsaften. Viavoys rute »Historisk og kongelig Madrid« slutter netop her, efter at have gennemgået hele kvarteret med en lokal guide.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor kom rytterstatuen af kongen fra?
Den er italiensk og temmelig berejst. Den blev påbegyndt af Giambologna og fuldført af hans elev Pietro Tacca, ovre i Firenze, som en gave fra hertugen af Toscana til Filip III. I århundreder stod den ikke her, men prydede Casa de Campo, og den kom først til at trone på pladsen i 1848. Og en kuriositet af den slags, man ikke glemmer: da den blev restaureret, fandt man inde i hesten masser af små fugleknogler fra fugle, der var smuttet ind gennem den åbne mund og blevet fanget. En lille spurvekirkegård til hest.
Er de farverige fresker på facaden gamle?
Her får du en overraskelse. De ser ud, som om de altid har været der, men de farverige malerier, du ser på Casa de la Panadería, er helt moderne: de blev lavet i 1992 af kunstneren Carlos Franco, der befolkede den med mytologiske og allegoriske figurer fra Madrid. Før var der andre malerier, som blev slidt væk med tiden, og man besluttede at give facaden denne nye hud fuld af farve. Så du ser på pladsens ældste bygning, klædt i det nyeste tøj.
