Spaniens Nationalbank indtager Madrids mest højtidelige hjørne: en kolos af sten og smedejern, der lukker Plaza de Cibeles mod syd, og som bogstavelig talt blev tænkt sådan, at ingen skulle kunne komme ind. Bygningen blev indviet i 1891 og gemmer under jorden det pansrede boksrum, hvor landets guldreserver opbevares, beskyttet af en legende, som Madrid har gentaget i et århundrede. Udefra er den et af mesterværkerne i spansk eklekticisme; indenfor rummer den en kunstsamling med portrætter malet af Goya.
En bank bygget som en fæstning
Da Spaniens Nationalbank besluttede at forlade sit gamle hovedsæde og opføre en bygning, der svarede til dens funktion, valgte den byens mest synlige hjørne: krydset mellem Paseo del Prado og calle de Alcalá, lige over for Cibeles-springvandet. Byggeriet begyndte i 1884 efter tegninger af Eduardo de Adaro og Severiano Sáinz de la Lastra, og bygningen blev indviet i 1891.
Stilen er eklektisk, den blanding, der er så typisk for 1800-tallet, af akademisk klassicisme og de store europæiske bankers præg, med et strejf af italiensk renæssancearkitektur. Hovedværket er det afskårne hjørne, det, der vender mod springvandet: en rotunde kronet af et ur og et glasmaleri, som er blevet et af de mest fotograferede hjørner i Madrid. Læg også mærke til gitrene af smedejern, der er ægte guldsmedekunst, og til stenhuggerarbejdet i kvadrene.
Bygningen er vokset i etaper gennem mere end et århundrede med successive udvidelser mod calle de Alcalá og mod Paseo del Prado, som respekterede originalens formsprog. Resultatet er en hel karré af sten, der fungerer som en visuel grænse: her slutter museernes Madrid, og finansverdenens Madrid i calle de Alcalá begynder.
Guldet, voldgraven og andre legender
Under dine fødder, flere etager nede, ligger det pansrede boksrum, hvor de spanske guldreserver opbevares. Legenden, som alle madrilenere kender, siger, at boksrummet er omgivet af en voldgrav, der på få sekunder kan sættes under vand med grundvand, hvis nogen forsøgte at bryde ind: den, der kom ind, ville drukne, før han nåede at røre en eneste guldbarre. Banken har aldrig bekræftet eller afkræftet det, hvilket gør historien betydeligt bedre.
Hvad der til gengæld er dokumenteret, er husets mest bitre historie. I 1936, da Den Spanske Borgerkrig lige var begyndt, besluttede republikkens regering at føre størstedelen af reserverne ud af landet: omkring fem hundrede ton guld blev sendt til Sovjetunionen for at betale for våben og forsyninger. Det er det såkaldte »Moskva-guld«, og det kom aldrig tilbage. Næsten halvfems år senere giver sagen stadig anledning til meget hidsige diskussioner.
Bygningens tredje skat er kunstnerisk og en del mindre kendt. Banken ejer en malerisamling i topklasse med flere portrætter signeret af Goya – bestillinger fra institutionens guvernører og direktører – foruden værker af andre store mestre. De er ikke udstillet til daglig, men vises indimellem på midlertidige udstillinger og på de guidede besøg, som institutionen lejlighedsvis arrangerer.
Gå ikke glip af
Det afskårne hjørne
Rotunden, der vender mod Cibeles, med sit ur og sit glasmaleri: bygningens mest fotograferede facade.
Gitrene af smedejern
Guldsmedekunst fra slutningen af 1800-tallet, som meget få stopper op for at se nærmere på.
Guldkammeret
Under gaden, med sin legende om voldgraven, der kan sættes under vand, og som banken aldrig har afkræftet.
De skjulte Goya-malerier
Portrætter af den aragonske maler i institutionens samling, som kun kan ses på enkelte udstillinger.
Sådan passer den ind i dit besøg i Madrid
Spaniens Nationalbank er et stop udefra: du beundrer den fra fortovet og går rundt om den på fem minutter. Lige over for har du Plaza de Cibeles med springvandet fra 1782 og Palacio de Cibeles, i dag rådhus, hvis udsigtspunkt i tårnet giver den bedste udsigt over Paseo del Prado. Går du op ad Alcalá, ligger Círculo de Bellas Artes med sin tagterrasse to minutter væk; går du ned, begynder museumsaksen, der fører til Museo Thyssen-Bornemisza og Pradomuseet.
Det bedste tidspunkt at se den på er sidst på eftermiddagen, når den nedgående sol falder på stenen, og det afskårne hjørne lyser op. Når mørket falder på, gør den arkitektoniske belysning den til en af byens mest teatralske bygninger, og det er da, man forstår, at dette hjørne blev tegnet for at imponere.
Vil du have hele sammenhængen – hvem der byggede hvad, hvorfor Madrid i begyndelsen af 1900-tallet blev fyldt med disse kolosser, og hvad der skete her under krigen – så starter Viavoys rute til fods »Gran Vía og det moderne Madrid« netop på dette hjørne og går op ad Alcalá til Gran Vía med en lokal guide, der fortæller dig historien undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad blev der af det guld, der blev sendt til Moskva?
Det er et af de store sår i vores historie. I 1936, med krigen over sig, sendte republikken omkring fem hundrede tons til Sovjetunionen, næsten tre fjerdedele af hele landets guld, for at bringe det i sikkerhed. Det blev brugt til at betale våben og forsyninger, og det kom aldrig tilbage. Den dag i dag kalder man det »Moskva-guldet«, og det sætter stadig gang i meget hidsige diskussioner.
Er det rigtigt, at banken gemmer malerier af Goya?
Som du hører. Bag de gitre gemmer banken en kunstsamling i topklasse, med flere portrætter malet af selveste Goya, foruden værker af andre store. De er ikke til at se for publikum til daglig, men en gang imellem kan man se dem ved rundvisninger og udstillinger. En bank, der ud over guld gemmer museumsmalerier under lås og slå.
