Puente Nuevo
Du kan gå over gratis og på alle tider af døgnet. Over midterbuen hænger et kammer ud over tomrummet, der har været vagtstue, arrest og under Den Spanske Borgerkrig fængsel, og som i dag huser et besøgscenter med egen billig entré.

Den tidligere bro styrtede sammen og dræbte halvtreds mennesker, og der gik fireogtredive år, før lektien blev ført ud i livet. De fire udsigtspunkter, der virker, og de legender, det er værd at pille fra hinanden.
🎧 På ruten Ronda og dens kløft: Puente Nuevo, arenaen og byen over afgrundenNæsten hundrede meter luft under fødderne, lodret klippe på begge sider og Guadalevíns grønne tråd i bunden. Det er billedet af Ronda i hele verden og et af de dristigste ingeniørværker fra 1700-tallet. Men det, der fortælles mindst om, er det, der kom før: en anden bro, opført i hast i 1735, som styrtede sammen seks år senere.
Hvorfor den har tre buer og ikke én.
I 1735 blev der opført en bro her med en enkelt enorm bue, der spændte over hele åbningen i ét hug. Den var hurtig, den var spektakulær, og den var dumdristig: i 1741 styrtede den sammen og rev omkring halvtreds mennesker med sig i døden. Ronda forstod, at denne kløft ikke tillod genveje.
Den nuværende bro blev påbegyndt i 1759 og først gjort færdig i 1793 under ledelse af den aragonske ingeniør José Martín de Aldehuela. Forskellen ligger i tilgangen: i stedet for én enkelt bue tre buer, der hviler på selve bunden af Tajo-kløften, med to piller, der går helt ned til klippen i flodlejet.
At bygge sådan er langsommere, dyrere og langt sværere, for det kræver arbejde i bunden af en kløft på hundrede meter med 1700-tallets midler. Men det er det, der har stået uden at rokke sig i to hundrede og tredive år, og i årtier var den blandt verdens højeste broer.
Al stenen kom fra selve afgrunden: kvadrene blev brudt i bunden af kløften, ved foden af byggeriet. At hejse hver blok op i denne højde var næsten lige så svært som at sætte den på plads, og det forklarer for en stor del de fireogtredive år, det tog.
Du kan gå over gratis og på alle tider af døgnet. Over midterbuen hænger et kammer ud over tomrummet, der har været vagtstue, arrest og under Den Spanske Borgerkrig fængsel, og som i dag huser et besøgscenter med egen billig entré.

Balkonen, der stikker ud tredive sekunder fra centrum, og hvorfra du ser sidebuen og hele faldet ned i Tajo-kløften. Den er gratis og er den bedste udsigt til broen, uden at du skal ned i bunden. Den bærer navnet på ingeniøren, der byggede broen.
Download appen og oplev Ronda offline, når du vil. Gå turen Ronda og dens kløft: Puente Nuevo, arenaen og byen over afgrunden med en lokal guide i øret.
Læs mere om Viavoy →Den første handler om kammeret over midterbuen, det stenrum, der bogstaveligt talt hænger ud over tomrummet, og som man kommer ind i fra brystværnet. Det var vagtstue, siden arrest og under Den Spanske Borgerkrig fængsel. Derfra stammer historierne om fanger, der blev kastet ud i afgrunden fra det.
Der var betydelig vold i Ronda under krigen, som i hele Spanien, men den konkrete udgave med henrettelser fra broen stammer for en stor del fra litteraturen – Hemingway placerede en lignende scene i »Hvem ringer klokkerne for?« – og ikke fra de historiske kilder. Den bør fortælles med den afstand.
Den anden er, at arkitekten selv døde ved at falde ned fra broen, mens han forsøgte at hugge færdiggørelsesdatoen ind i stenen. Den er simpelthen falsk: Aldehuela døde fredeligt i Málaga år senere, hvor han blev ved med at arbejde, blandt andet på San Telmo-akvædukten.
Det interessante er, at begge legender siger noget sandt om stedet: det er et sted, der giver svimmelhed, og svimmelhed skaber fortællinger. Kammeret findes, afgrunden findes, og broen imponerer stadig uden at have brug for nogen af de to historier.
Det første, og det dårligste, er oppefra: du ser kun brystværnet og faldet, ikke broen. Næsten alle bliver stående her, tager billedet af kløften og går igen i den tro, at de har set den.
Det andet er Mirador de Aldehuela, tredive sekunder væk, som giver sidebuen og hele faldet. Det er gratis og klarer besøget for den, der ikke vil ned. Det tredje er haverne ved Casa del Rey Moro, der hænger ud over kløften, med en helt anden vinkel fra siden.
Og det fjerde, det, der virkelig lønner sig, er bunden af Tajo-kløften. En sti går ned fra broen på omkring tyve minutter, med trin og ujævne stykker, helt ned til flodlejet. Derfra ser du broen hel, med hundrede meter sten over dig og midterbuen tegnet mod himlen.
Regn med, at vejen tilbage går opad hele vejen, og at stien kræver ordentligt fodtøj. Til gengæld er det det eneste billede, der forklarer, hvad der menes, når man siger, at Ronda er bygget over en afgrund.
Haverne i terrasser, anlagt af Forestier i 1912, hænger ud over kløften og giver en vinkel på broen fra siden, som du ikke får fra noget andet sted. Desuden rummer huset vandminen (mina) – en trappebrønd hugget i klippen – med to hundrede trin helt ned til floden.

Stedet, hvor broen munder ud på Mercadillo-siden, med en parador (statsdrevet hotel i en historisk bygning) indrettet i det gamle rådhus. Herfra begynder nedstigningen til udsigtspunktet og adgangen til kammeret i midterbuen.
Omkring otteoghalvfems meter fra Guadalevíns flodleje op til kørebanen. Den blev bygget mellem 1759 og 1793 med tre buer, der hviler på bunden af kløften, og i årtier var den blandt verdens højeste broer.
Ja. I 1735 blev der opført en bro her med en enkelt enorm bue, bygget i hast, som styrtede sammen i 1741 og rev omkring halvtreds mennesker med sig i døden. Den katastrofe forklarer, hvorfor den nuværende har tre buer, der hviler på bunden af kløften, og hvorfor det tog fireogtredive år at bygge den.
Et besøgscenter om opførelsen af broen med egen billig entré. Rummet har været vagtstue, siden arrest og under Den Spanske Borgerkrig fængsel. Derfra kommer legenderne om fanger, der blev kastet ud i afgrunden, og de stammer for en stor del fra litteraturen og ikke fra kilderne.
Nej, det er en ofte gentaget og falsk legende. Det fortælles, at Martín de Aldehuela faldt ud i tomrummet, mens han forsøgte at hugge færdiggørelsesdatoen ind i stenen, men han døde fredeligt i Málaga år efter, at byggeriet var færdigt, og der blev han ved med at arbejde, blandt andet på San Telmo-akvædukten.
Ad en sti, der begynder ved broen og går ned på omkring tyve minutter, med trin og ujævne stykker af jord og klippe. Den kræver fodtøj med godt greb og er ikke oplyst, så det er ikke en god idé at gå den, når det bliver mørkt. Vejen tilbage går opad hele vejen og er betydeligt hårdere end vejen ned.
Det er det, der skiller et almindeligt besøg fra et godt. Oppefra ser du kun brystværnet og kløften; fra bunden viser hele broen sig, med hundrede meter sten over dig og midterbuen tegnet mod himlen. Det er det eneste billede, der virkelig forklarer, hvad Ronda er.
Download Viavoy og gå gennem Ronda offline, når du vil.
