Barcelona · Seværdigheder

Sant Pau del Camp

Gemt mellem Ravals bygninger, lille, af mørk sten og med runde former, ligger den ældste kirke, der stadig står i Barcelona. Sant Pau del Camp betyder »Sankt Paulus på marken«, og navnet fortæller det hele: da den blev bygget, var her køkkenhaver uden for bymurene. Klosteret er dokumenteret allerede i år 911. Indenfor er der en lillebitte klostergang med mangepassede buer, som er noget af det mest sjældne og smukke i catalansk romansk kunst, og den ligger fem minutter fra La Rambla.

Tusind års mark inde i byen

Beviset på dens alder findes indenfor: gravstenen over Guifré Borrell, greve af Barcelona og søn af Guifré el Pilós, den næsten legendariske greve, som det catalanske dynasti udspringer fra. Guifré Borrell døde omkring år 911, og hans gravskrift er et af de ældste skrevne dokumenter, der er bevaret i byen.

Det første kloster blev sandsynligvis jævnet med jorden i 985, da Almanzor kom fra Córdoba og brændte Barcelona. Kirken, du ser i dag, er en genopbygning fra 1100-tallet, romansk som i en lærebog: grundplan som et græsk kors, et ottekantet tårn over korsskæringen og en portal med kapitæler udhugget med dyr, blade og figurer.

Og det blev ved med at være mark i lang tid. Raval blev først bebygget, da bymuren fra 1300-tallet blev opført, og i århundreder var det området for køkkenhaver, hospitaler og klostre: alt det, byen ikke ville have inden for murene. Kirken blev stående, mens først industrien og siden Europas tættest befolkede kvarter voksede op omkring den.

Klostergangen med de mangepassede buer

Den er bitte lille, kun få meter på hver side, og den har et særpræg, der springer i øjnene: buerne er ikke rundbuer, men mangepassede, skåret ud i buede takker, med et umiskendeligt maurisk præg. I catalansk romansk kunst er det en bemærkelsesværdig sjældenhed, og den mest udbredte forklaring er kontakten med kunsten fra al-Andalus gennem håndværkere og forbilleder, der cirkulerede på Den Iberiske Halvø.

Se også på den ydre portal: et par marmorkapitæler er ikke romanske, men meget ældre, genbrugt fra en vestgotisk eller senromersk bygning. Det er samme praksis, som du vil se i den romerske bymur på Plaça Nova: at bygge med det, man havde ved hånden.

På klostergangens kapitæler er der et helt bestiarium, slidt ned af tusind års vejr og vind: fugle vendt mod hinanden, firbenede dyr, skematiske menneskefigurer. Det er værd at gå helt tæt på, for slitagen har udvisket detaljerne, og de kan kun læses på kort afstand.

Gå ikke glip af

Gravstenen fra år 911

Guifré Borrell, søn af Guifré el Pilós. Et af de ældste skrevne dokumenter i Barcelona.

Den mangepassede klostergang

Buer skåret ud i takker, med et maurisk ekko. En sjældenhed i hele den catalanske romanske kunst.

De genbrugte kapitæler

To af marmorstykkerne i portalen er ældre end romansk kunst: vestgotiske eller senromerske.

Marken, der forsvandt

Den kom til at hedde »del Camp«, fordi her var mark. I dag ligger den i Europas tættest befolkede kvarter.

Sådan passer den ind i dit besøg i Barcelona

Den ligger i den sydlige ende af Raval, ti minutter fra MACBA ned ad Rambla del Raval – hvor Boteros fede bronzekat står – og fem minutter fra Paral·lel og Drassanes.

Besøget er kort, tyve minutter med klostergangen, og entréen koster meget lidt. Åbningstiderne er begrænsede, og der er lukket ved middagstid, så det er en god idé at tjekke dem: det er en kirke i brug, ikke et museum, og det er også en del af charmen.

Kontrasten til resten af turen gennem Raval er hele pointen: du går fra MACBA's samtidskunst til genbrugsbutikkerne, fra Boteros kat til en tusind år gammel kirke, på mindre end en kilometer. Intet andet kvarter i Barcelona tilbagelægger den rejse på så lidt plads.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved man, at den er så gammel, fra år 911?

På grund af en gravsten, der opbevares indenfor. Det er graven for greve Guifré Borrell, søn af ingen ringere end Guifré el Pilós, den næsten legendariske Vilfred den Lodne blandt Barcelonas grever. Guifré Borrell døde omkring år 911, og hans gravskrift, hugget i sten, er et af de ældste, der er bevaret i byen. Det indhuggede navn er det, der forankrer klostret i en så utroligt fjern dato. Du har sten foran dig, der er mere end tusind år gammel, helt ærligt.

Buerne i klostergården har en meget mærkelig form, ikke?

Godt set! De bølgede buer, skåret ud i takker, har et næsten arabisk præg, et ekko af al-Andalus, som du sjældent vil finde i catalansk romansk kunst. Og der er mere: ser du godt efter på indgangsportalen, er et par af marmorkapitælerne ikke romanske, men meget ældre, genbrugt fra en tidligere vestgotisk bygning. Man genbrugte altså sten fra flere århundreder tilbage for at bygge denne kirke. En ren collage af tusind år.

Og hvorfor måtte man bygge den op igen?

Fordi den højst sandsynligt blev jævnet med jorden. I år 985 kom den frygtede Almanzor op fra Córdoba og brændte hele Barcelona uden nåde; det første kloster uden for byen havde alle odds imod sig i det plyndringstogt. Det, du ser i dag, kirken af mørk sten, blev bygget senere, i 1100-tallet, oven på mindet om det ødelagte. Derfor er den så nøgtern og massiv: den blev født i en tid, hvor en kirke også skulle kunne klare, hvad der end kom.

Oplev Barcelona og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Barcelona

Santa Maria del Mar

Torre del Rellotge

Sagrada Família

Carrer de Montcada

Casa Vicens, Gaudís første hus

El Born Centre de Cultura i Memòria