Barcelona · Seværdigheder

Casa Vicens, Gaudís første hus

Casa Vicens, la primera casa de Gaudí

I en stille gade i Gràcia, mellem almindelige facader og altaner med vasketøj til tørre, dukker der pludselig en eksplosion af grønne og hvide fliser med gule blomster op. Det er Casa Vicens, Antoni Gaudís første store værk, bygget mellem 1883 og 1885, da han var lidt over tredive, og ingen vidste, hvem han var. Det var privatbolig i mere end hundrede og tredive år: først i 2017 kunne man komme indenfor. Huset er optaget på verdensarvslisten og er stadig det Gaudí-hus, færrest besøger.

En opgave fra en flisefabrikant

Bygherren var Manuel Vicens, en børsmægler med forbindelser til keramikbranchen, som ville have et sommerhus. At bygherren havde med fliser at gøre, forklarer en god del af resultatet: Gaudí beklædte bygningen med glaseret keramik i grønt, hvidt og gult og komponerede skakbrætmønstre og vandrette bånd med fuldstændig frihed.

Fliserne med den gule blomst gengiver fløjlsblomsten, en plante, der faktisk voksede på grunden, før huset blev bygget. Og jerngitteret ved indgangen efterligner bladene fra dværgpalmen, den vilde palme fra markerne her. Gaudí dekorerede ikke med generiske motiver: han kopierede det, der fandtes på grunden.

Da han opførte huset, hørte Gràcia ikke engang til Barcelona: det var en selvstændig kommune, som først blev indlemmet i 1897. Det her var bogstaveligt talt et landsted uden for byen, og deraf præget af villa med små tårne.

Gaudí, før han blev Gaudí

Her er ingen umulige kurver og ingen kædelinjekonstruktioner: huset er retvinklet, med en ret konventionel plan, og det radikale ligger i overfladen. Det er den orientalistiske Gaudí, påvirket af mudéjarstilen, af den islamiske og af den japanske kunst, et formsprog, han senere opgav. At se det er at forstå, hvor resten kom fra.

Det indre er det mest overraskende, for det har intet at gøre med facadens beherskelse. Spisestuen med vægge fulde af plantemotiver og et kassetteloft med malede kirsebærblade, og frem for alt rygeværelset med en hvælving af muqarnas i bemalet gips, der peger direkte tilbage til Alhambra, er fra en anden planet.

Huset voksede med årene: i 1925, da Gaudí ikke længere var med, udvidede arkitekten Joan Baptista Serra de Martínez det til den ene side og respekterede stilen så omhyggeligt, at sømmen næsten ikke kan ses. En god del af det, der i dag ligner Gaudís værk, stammer i virkeligheden fra den udvidelse.

Gå ikke glip af

Fløjlsblomsterne

Fliserne kopierer en blomst, der voksede på netop denne grund, før huset blev bygget.

Gitteret med dværgpalmer

Smedejern, der efterligner bladene fra den vilde dværgpalme på markerne i Gràcia.

Rygeværelset

En hvælving af muqarnas i bemalet gips. Alhambra puttet ind i et sommerhus fra 1885.

Gaudí-huset uden kø

Lukket for offentligheden indtil 2017. Billigere, roligere og det eneste, der forklarer hans begyndelse.

Sådan passer det ind i dit besøg i Barcelona

Huset ligger i Gràcia, fem minutter fra Mercat de la Llibertat og kvarterets centrum, og femten minutters gang fra La Pedrera ned ad Carrer Gran de Gràcia. Det er den perfekte undskyldning for at tage op til Gràcia, hvad næsten ingen besøgende gør.

Det er med afstand det Gaudí-hus, der har kortest kø. Du kan næsten altid reservere samme dag, entréen er billigere end til Casa Batlló eller La Pedrera, og besøget tager en god time inklusive tagterrassen, som har sin egen keramiske overraskelse og udsigt over kvarteret.

Kombinér det med en tur rundt på pladserne i Gràcia – Plaça de la Vila, Plaça del Sol, Plaça de la Virreina – og et stop i Carrer de Verdi. Det er det kvarter i Barcelona, der har mest liv i gaderne, og du behøver ikke betale noget for at nyde det.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem bestilte huset hos Gaudí?

Han hed Manuel Vicens, og det er efter hans efternavn, huset har fået sit navn. Det pudsige er, at det var en privatbolig i mere end hundrede og tredive år; ingen af os kunne sætte en fod derinde, før det endelig åbnede som museum i 2017. Forestil dig hele generationer af naboer, der hver dag gik forbi denne perle uden nogensinde at kunne komme ind ad lågen. Selv kunne jeg næsten ikke tro det, den dag jeg første gang så det indefra.

Og jernet ved indgangen?

Gå tæt på det smedede gitter: det er blade af dværgpalmen, den lille vilde palme, der voksede på markerne her i Gràcia. Gaudí kopierede dens vifter og støbte dem i jern, kurve for kurve, indtil en almindelig vild busk var blevet til et af modernismens mest berømte gitre. Jeg elsker at forestille mig ham på hug mellem planterne på grunden, mens han bestemte, hvilken der fortjente at blive evig i metal.

Har det altid været så stort?

Nej. Huset, du ser, voksede med årene: i 1925, da Gaudí ikke længere var med, udvidede arkitekten Joan Baptista Serra det til den ene side og respekterede stilen så nøje, at man næsten ikke ser sømmen. Derfor ser det i dag større ud end det, Gaudí nåede at efterlade færdigt. Når du ser på det i sin helhed, så prøv at gætte, hvor den originale Gaudí slutter, og hvor den hånd, der kom bagefter, begynder. Det er slet ikke let.

Oplev Barcelona og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Barcelona

El Born Centre de Cultura i Memòria

Fossar de les Moreres

Katedralen og gåsernes korsgang

La Pedrera

MACBA og Plaça dels Àngels

Mercat de la Barceloneta