En hal af jern og glas, hvor Valladolid har fyldt spisekammeret i halvandet hundrede år. Det er byens ældste og smukkeste marked, og navnet gemmer på en hemmelighed: her løb en flod, som ingen ser i dag, begravet under gaderne.
Jernarkitektur
Det blev bygget mellem 1878 og 1882 i den jernarkitektur, der kom på mode i 1800-tallets Europa med de store banegårde og overdækkede markeder.
Moden kom fra Paris: midt i 1800-tallet rejste man Les Halles, byens mave, helt i jern og glas, og idéen bredte sig som en løbeild. Lyse, luftige og hygiejniske markeder, langt fra de gamle boder i mudderet.
Efter en stor renovering, der genåbnede det i 2016, er det stadig byens gastronomiske navle: halvt traditionelt marked, halvt tapasparadis, med boder, hvor du kan købe ind, og barer, hvor du kan smage.
Den formel – et historisk marked omdannet til madsted – er blevet brugt i halvdelen af Spanien med svingende resultater. Her fungerer den godt, fordi markedet har bevaret handlen med råvarer side om side med barer og restauranter.
Den skjulte flod
Det hedder del Val, fordi en af Esguevas arme løb her, en lille flod, der i århundreder krydsede Valladolid delt i flere arme, vandede køkkenhaver og drev møller. »Val« betyder ganske enkelt dal: lavningen, hvor vandet løb.
Så dette kvarter af tapas og vin opstod på kanten af en skjult flod, som næsten ingen husker i dag. Det samme gælder Plaza del Poniente, hvor der også løb en arm.
Esgueva endte med at give flere sorger end glæder: den gik over sine bredder i frygtelige oversvømmelser, der rev huse og menneskeliv med sig, og midt i centrum blev den efterhånden en halvt åben kloak, en kilde til sygdom.
Derfor besluttede byen fra 1800-tallet at begrave den helt under gaderne. Det er en operation, der blev gentaget i mange europæiske byer med deres mindre byfloder, og som i dag mødes med en del kritik.
Gå ikke glip af
Jern og glas fra 1878-1882
Den markedsarkitektur, der kom på mode i Europa efter Les Halles i Paris.
»Val« betyder dal
Efter Esguevas lavning, en flod, der krydsede byen delt i flere arme.
Floden er begravet
Den gik over sine bredder og blev en halv kloak. Byen dækkede den til fra 1800-tallet.
Marked og barer på én gang
Efter renoveringen i 2016 bevarer det handlen med råvarer side om side med barer og restauranter.
Sådan passer det ind i dit besøg i Valladolid
Det ligger tre minutter fra Plaza Mayor, i hjertet af byens tapaskvarter.
Besøget tager tredive minutter mellem boderne, eller meget længere, hvis du bliver hængende til en tapasrunde. Om formiddagen fungerer det som marked, og sidst på eftermiddagen og om aftenen som barområde.
Valladolid har en af Spaniens bedste tapaskulturer, med sin egen nationale konkurrence, og dette marked og gaderne omkring er dens epicenter.
Ofte stillede spørgsmål
Og hvad blev der af den skjulte flod, Esgueva?
Den endte med at give flere sorger end glæder. Med tiden gik Esgueva over sine bredder i frygtelige oversvømmelser, der rev huse og liv med sig, og midt i centrum blev den efterhånden en halv kloak under åben himmel, et arnested for sygdomme. Derfor besluttede byen fra 1800-tallet at begrave den helt, stykke for stykke. I dag løber den stadig dernede, i stilhed, under dine fødder. En flod, der gik fra at give liv til at gemme sig helt.
Hvorfor så mange jernmarkeder på den tid?
Fordi Europa forelskede sig i jern. Midt i 1800-tallet rejste Paris Les Halles, byens mave, helt i jern og glas, og idéen bredte sig som en løbeild: lyse, luftige og hygiejniske markeder, langt fra de gamle boder i mudderet. By efter by ville have sit eget, og Valladolid blev ikke tilbage. Det, du ser, er fra den feber, og derfor ligner det mere en indkøbets katedral end et marked.
