Det er kendt som Irernes Kollegium, fordi det i århundreder uddannede præstestuderende fra Irland, men dets rigtige navn er Colegio Mayor de Santiago Apóstol, og det blev grundlagt i 1519 af ærkebiskop Alonso de Fonseca. Gården er nok det reneste renæssancerum i Salamanca, og den blev tegnet af Diego de Siloé, en af de store i den spanske renæssance.
En gård af Siloé
Gården er hovedværket: to etager med arkader på søjler, med rundbuer i stueetagen og fladbuer ovenpå, medaljoner i sviklerne og proportioner så afmålte, at helheden udstråler en ro, som intet andet rum i byen når op på.
Diego de Siloé kom fra et ophold i Italien og havde en langt mere ortodoks klassicisme med sig end den dekorative plateresk, der dominerede i Salamanca. Her er ingen ornamental overmætning: her er orden, rytme og afdæmpethed, og den forskel mærker du med det samme, når du træder ind.
Kapellet har bevaret en altertavle af Alonso Berruguete, den vigtigste billedhugger i den spanske renæssance, med malede tavler og skulpturer af betydelig udtrykskraft. Det er et værk i første klasse, som meget få forbinder med denne bygning.
De fire colegios mayores, og hvorfor de betød noget
Salamanca havde fire colegios mayores, de fornemme kollegier: institutioner med egne indtægter, vedtægter og selvstyre, som udvalgte et meget lille antal stipendiater og gav dem kost, logi og et netværk for livet. Dette var et af dem, sammen med San Bartolomé, Cuenca og Oviedo.
Fra disse kollegier kom i århundreder biskopperne, dommerne ved de kongelige domstole og de høje embedsmænd i den kastilianske administration. At være kollegiat var det samme som at have sin fremtid sikret, og systemet blev til sidst så lukket og indspist, at kronen reformerede det i 1700-tallet.
Navnet Irernes Kollegium kom meget senere: i 1800-tallet tog bygningen imod irske katolske studerende, som ikke kunne uddanne sig i deres eget land på grund af de britiske straffelove. Den brug varede et godt stykke ind i 1900-tallet, og det er den, der har hængt ved bygningen i den lokale erindring.
Gå ikke glip af
Gården er tegnet af Siloé
Ortodoks klassicisme hentet fra Italien, uden den dominerende platereske stils ornamentale overmætning. Det mærkes, når du træder ind.
En altertavle af Berruguete
I kapellet, et værk af den vigtigste billedhugger i den spanske renæssance. Meget få forbinder den med denne bygning.
Et af de fire colegios mayores
Institutioner med egne indtægter og vedtægter, som biskopper og høje embedsmænd kom fra. Systemet blev til sidst reformeret, fordi det var indspist.
De irske studerende kom senere
I 1800-tallet tog det imod katolske studerende, som ikke kunne uddanne sig i Irland på grund af de britiske straffelove.
Sådan passer det ind i dit besøg i Salamanca
Det ligger i den nordvestlige udkant af den gamle bydel, ti minutter fra Plaza Mayor og fem fra Palacio de Monterrey. Det er den mindst besøgte del af det historiske centrum, og bygningen får kun en brøkdel af de besøg, som universitetsanlægget får.
I dag tilhører det Salamancas universitet, som bruger det som kollegium og til internationale kurser, og gården og kapellet kan besøges i åbningstiden. Billetten er billig, og besøget tager en halv time.
Det er stoppet, der belønner den, der allerede har set det oplagte og vil have noget mere. Efter en formiddag med overmættet plateresk fungerer denne gård som et hvil for øjnene, og det er netop grunden til at tage den til sidst og ikke først.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke var de fire colegios mayores?
Se, de var eliten af eliten. Det ældste, San Bartolomé, blev grundlagt i 1401 af biskop Diego de Anaya; så kom Cuenca, Oviedo og dette, Santiago eller Fonseca, så sent som i 1519. Kun fire i hele byen, med deres stipendier, indtægter og privilegier: At komme ind på et af dem var ikke bare at studere, det var næsten at købe billetten til magten.
Og hvad gemmer kollegiets kapel?
En skat, som næsten ingen leder efter: Altertavlen på højalteret blev skåret af Alonso Berruguete omkring 1529, og Berruguete er for mange den bedste billedhugger i den spanske renæssance, søn af en maler og uddannet i Italien med det, han lærte ved at se på Michelangelo. At et studenterkollegium havde sådan en altertavle, fortæller dig, hvor mange penge og hvor god smag don Alonso de Fonseca rådede over. Hvis du kan kigge ind, så gå ikke glip af det.
