En facade af gyldne sten, nøgtern og elegant, med en klassisk portal og en klostergang gemt indenfor. Det er den historiske bygning for universitetet i Oviedo, opført mellem 1574 og 1608. Og dens historie har en drejning, som næsten ingen venter: universitetet blev grundlagt af en generalinkvisitor.
Et universitet betalt af Det Hellige Officium
Det blev grundlagt af don Fernando de Valdés Salas, ærkebiskop af Sevilla og rigets generalinkvisitor, den samme mand, der skærpede Det Hellige Officiums domstole og udarbejdede indekset over forbudte bøger fra 1559.
I sit testamente afsatte han pengene til at oprette en højere læreanstalt i sin fødeegn. Han døde i 1568, retssagerne om arven trak ud i det uendelige, og auditorierne åbnede først den 21. september 1608, fyrre år senere.
At en mand, der var frygtet for at forfølge bøger, grundlagde et hus viet netop til bøger, er et af historiens herlige paradokser, og i Oviedo fortælles det med en god portion tør humor.
Bygningen vidner desuden om en ambition: Oviedo, en lille provinsby, ville se Salamanca lige i øjnene. I århundreder var universitetet det intellektuelle hjerte i hele det nordvestlige Spanien.
Branden i 1934 og undervisningen for arbejdere
I oktober 1934, under den asturiske revolution, blev universitetet opslugt af flammer, og næsten hele det historiske bibliotek gik tabt, med tusindvis af gamle bind, der aldrig blev genfundet. Det, du ser i dag, er en omhyggelig genopbygning, lavet bagefter sten for sten.
Den revolution lagde også Cámara Santa i katedralen, Teatro Campoamor og rådhuset i ruiner. Oviedo er i høj grad en genopbygget by.
Der er en anden, mindre kendt og lysere episode: i 1898 satte en gruppe af universitetets professorer Extensión Universitaria i gang og flyttede undervisningen ud af klostergangen til fabrikker, minedale og arbejderforeninger, med gratis foredrag.
Det var det første forsøg af sin art i Spanien, i samme ånd som krausismo og Institución Libre de Enseñanza. En af de professorer var Leopoldo Alas »Clarín«, forfatter til La Regenta.
Gå ikke glip af
Grundlagt af en generalinkvisitor
Fernando de Valdés Salas, som testamenterede pengene. Han døde i 1568.
Det åbnede fyrre år senere
Den 21. september 1608, efter at retssagerne om arven havde trukket ud i det uendelige.
Det brændte i 1934
Under den asturiske revolution gik næsten hele det historiske bibliotek tabt.
Undervisning for arbejdere fra 1898
Extensión Universitaria bragte gratis foredrag ud til fabrikker og minedale. Den var den første i Spanien.
Sådan passer det ind i dit besøg i Oviedo
Det ligger i calle San Francisco, ved siden af Campo de San Francisco og få minutter fra katedralen.
Stoppet tager tyve minutter. I dag huser bygningen centralbiblioteket; klostergangen er som regel tilgængelig i undervisningstiden, men tjek det gerne først.
Det er det naturlige udgangspunkt for ruten gennem Claríns Vetusta, som fortsætter mod San Julián de los Prados og Foncalada.
Ofte stillede spørgsmål
Vidste du, at denne bygning brændte i 1900-tallet?
I oktober 1934, under revolutionen i Asturien, blev universitetet opslugt af flammer, og næsten hele dets historiske bibliotek gik tabt, med tusindvis af gamle bind, som aldrig blev genfundet. Det, du ser i dag, er en omhyggelig genopbygning lavet bagefter, sten for sten, oven på det, der var blevet stående.
Og den historie om undervisningen for arbejdere?
I 1898 satte en gruppe professorer fra dette hus den såkaldte Extensión Universitaria i gang: de flyttede undervisningen ud af klostergangen og bragte den til fabrikker, minedale og arbejderforeninger, med gratis foredrag for folk, der aldrig ville have sat deres ben i et auditorium. Det var det første forsøg af sin art i Spanien, og det gav Oviedo et ry som et åbent universitet, der holdt i årtier.
Vidste du, at Oviedo har et andet navn i litteraturen?
Den hedder Vetusta, og det navn gav Clarín den, Leopoldo Alas, professor i jura ved netop dette universitet. I sin roman La Regenta fra 1884 skildrede han byen under falsk navn og med skarpe sandheder: dens præster, dens rigmandssønner, dens sladder. Det gamle Vetusta er dette Oviedo, du går rundt i.
Og kan man se La Regenta et sted?
Selvfølgelig: hun har sin egen statue. Ana Ozores, hovedpersonen, venter på dig i bronze foran katedralen, med sin mantilla og blikket fortabt, et værk af Mauro Álvarez sat op i 1997. Den er en af byens mest elskede skulpturer, og efterhånden er kjolen blevet slidt af alle de hænder, der rører ved den.
