De kalder den Ciderboulevarden, og på ganske få meter ligger mere end et dusin ciderbarer klemt sammen, den ene efter den anden. Baggrundslyden er umiskendelig: strålen af cider, der falder fra stor højde mod kanten af glasset. Og navnet kommer fra de franske pilgrimme på pilgrimsvejen til Santiago (Camino de Santiago).
Gasconernes gade
Det var en gade uden for bymuren, som førte til murens Puerta de los Gascones, og her slog gasconerne sig ned – sådan kaldte man de franske pilgrimme og købmænd på Camino – og åbnede deres forretninger lige uden for byens porte.
Så nutidens liv og travlhed er ingen moderne opfindelse: der ligger århundreders værtshustradition under fødderne her, fra dengang pilgrimmene kom, til de vennegrupper, der fylder udeserveringerne i weekenderne.
Det mønster – et kvarter af udlændinge med handel lige ved porten i bymuren – går igen i alle byerne langs Camino. I Pamplona skete det samme med bydelen San Cernin, der var befolket af frankere.
Om torsdagen uden for sommeren synger man de gamle cidersange i chigres, for her har det at drikke og det at synge altid fulgtes ad.
Escanciar, espalmar og culete
Asturisk naturcider er ikke tilsat kulsyre. Derfor skænkes den på den måde, der hedder escanciar: den hældes fra stor højde, så strålen rammer kanten af glasset, brydes og får luft. Her kalder man det espalmar, og det er det, der vækker aromaen.
Den praktiske konsekvens er, at du skal drikke den med det samme, før den bliver flad. Derfor skænker man kun lidt ad gangen – en culín – og tømmer glasset i én slurk.
Og man lader altid en fingerbredde blive tilbage i glasset – culete – for at skylle kanten, du har drukket af, før glasset gives videre til den næste. Den hældes ud på gulvet eller i ciderbarens lille rende, og deraf den duft af æbler, der møder dig, så snart du træder ind ad døren.
Cider bestiller man ikke til én: den deles. Én flaske, ét glas, der går fra hånd til hånd, og snak uden at se på uret. At drikke af sit eget glas regnes her ganske enkelt for underligt.
Gå ikke glip af
Ciderboulevarden
Mere end et dusin ciderbarer på ganske få meter, den ene efter den anden.
Navnet kommer fra Camino
Her slog gasconerne sig ned, franske pilgrimme og købmænd, ved porten i bymuren.
Den skænkes for at få luft
Naturcider har ingen kulsyre: når den falder og rammer glasset, brydes den, og aromaen vågner.
Culete
Den fingerbredde, der bliver i glasset for at skylle kanten, før det gives videre til den næste.
Sådan passer den ind i dit besøg i Oviedo
Den ligger i udkanten af den gamle bydel, få minutter fra Plaza del Fontán og Foncalada, det førromanske kildehus fra 800-tallet.
Det er ikke et stop for seværdighedernes skyld, men for madens: sæt mindst halvanden time af. Den fungerer bedst fra eftermiddagen og i weekenderne.
Den er den naturlige afslutning på ruten gennem den gamle bydel, efter katedralen, Fontán og Plaza de la Constitución.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor skænker man fra så højt oppe?
Fordi naturcider ikke er tilsat kulsyre. Når den falder gennem luften og rammer kanten af glasset, brydes den, bliver luftet, og aromaen vågner: her kalder de det espalmar. Derfor skal du drikke den med det samme, før den dør hen.
Og hvorfor hælder man lidt på gulvet?
Fordi man altid lader en fingerbredde blive tilbage i glasset, culete, for at skylle den kant, du har drukket af, før glasset gives videre til den næste. Den hældes på gulvet eller i den lille rende i ciderbaren, og deraf den duft af æbler, der tager imod dig, så snart du træder ind ad døren.
