Arabiske bade fra 1000-tallet, flere århundreder ældre end Alhambra, gemt i et hus på Carrera del Darro. Du går ind, øjnene er lidt om at vænne sig til halvmørket, og så ser du loftet: gennembrudt af snesevis af ovenlysvinduer formet som ottetakkede stjerner, som lyset faldt ind igennem i tynde stråler over dampen. Det er nogle af de bedst bevarede islamiske bade i Spanien, og entréen koster næsten ingenting.
Ældre end Alhambra
El Bañuelo er fra 1000-tallet, fra ziridernes tid, det berberdynasti, der grundlagde det islamiske Granada og flyttede hovedstaden hertil fra det gamle Medina Elvira. Det betyder, at badet er omkring to hundrede år ældre end Alhambra: da det blev bygget, havde bakken over for endnu ikke nogen nasridisk fæstning.
Dets egentlige navn var Hammam al-Yawza, Valnøddetræets Bad, efter et træ, der voksede ved siden af. »Bañuelo«, det lille bad, er det kærlige diminutiv, som folk i Granada gav det, og som endte med at hænge ved.
Opvarmningen bygger på det system, der blev arvet fra romerne: under gulvet er der et hulrum – et hypokaust – hvor den varme luft fra en ovn cirkulerede, og en kedel varmede vandet og lavede dampen. De tre rum gentager den klassiske rækkefølge: koldt, lunt og varmt, gennemgået i den orden.
Et museum af stjålne søjler
Se på kapitælerne. De er ikke ens: der er romerske og vestgotiske stykker og stykker fra kalifatets tid, alle genbrugt fra ældre bygninger og sat sammen her. Det er en fast praksis i middelalderens arkitektur – at bruge det, der var – og her gør den rummet til et lille katalog over tusind års arkitektonisk skulptur.
De stjerneformede, ottekantede ovenlysvinduer i det hvælvede loft er det mest fotograferede element og også det mest funktionelle: de lukkede lyset ind uden at lukke dampen ud og kunne dækkes med glas eller propper for at regulere temperaturen. Lyset, der faldt i stråler over den varme damp, var den tilsigtede virkning.
Badet handlede ikke kun om hygiejne. Det var et centralt socialt rum i den islamiske by: man gik derhen for at snakke, slutte handler og leve kvarterets liv, med forskellige tider for mænd og kvinder. Granada nåede op på flere dusin hammams, og af næsten dem alle er der intet tilbage.
Gå ikke glip af
Ældre end Alhambra
1000-tallet, fra ziridernes tid: to hundrede år før fæstningen over for fandtes.
Stjernerne i loftet
Ottekantede ovenlysvinduer, der lukkede lyset ind uden at lukke dampen ud. Kunne reguleres med propper.
Genbrugte kapitæler
Romerske, vestgotiske og fra kalifatets tid side om side. Tusind års skulptur i samme rum.
Kombibilletten til de mauriske monumenter
Omfatter Bañuelo, Casa de Zafra, Dar al-Horra og Corral del Carbón. Granadas bedste valuta for pengene.
Sådan passer det ind i dit besøg i Granada
Det ligger på Carrera del Darro, gaden, der følger floden ved foden af Albaicín, og som er en af de smukkeste spadsereture i Spanien. I samme gade ligger Casa de Zafra, et nasridisk hus, der kan besøges, og Det Arkæologiske Museum, og for enden munder den ud i Paseo de los Tristes.
Entréen er en af byens billigste og indgår som regel i kommunens kombibillet til de mauriske monumenter, sammen med Casa de Zafra, Palacio de Dar al-Horra og Corral del Carbón. Den kombibillet er klart byens bedste valuta for pengene.
Besøget er kort – femten eller tyve minutter – men det skal ikke klares i en fart: det er et lille rum i halvmørke, og det, du skal gøre her, er at stå stille og se op i loftet, til øjnene har vænnet sig til det.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor hedder det »el Bañuelo«?
Det er et kærligt »lille bad«, den diminutiv, som granadinerne døbte det med for altid. Men dets gamle navn var et andet og smukkere: Valnøddetræets Bad, Hammam al-Yawza, fordi der voksede et stort valnøddetræ ved siden af. Og det er ikke et hvilket som helst bad: det regnes for et af de bedst bevarede i hele Spanien, et af de ganske få, der er nået næsten helt frem til i dag. En lille en, ja, men en overlever i mesterklasse.
Hvordan blev alt det her varmet op?
Med et trick arvet fra romerne. Under gulvet, du går på, var der et hulrum, hvor den glohede luft fra en ovn strømmede, og en stor kedel varmede vandet og sendte den damp ud, der fyldte salene. Gulvet var så varmt, at man gik i træsandaler for ikke at blive skoldet. Ikke ét rør i syne: ren varmeteknik gemt under dig, der har arbejdet i stilhed i tusind år.
Hvorfor ville man rive noget så smukt ned?
Fordi de arabiske bade faldt i unåde efter erobringen. De kristne myndigheder så på dem med stor mistro: de betragtede dem som lastens steder og, endnu værre, som steder, hvor de besejrede kunne mødes i hemmelighed. Mange hammams i Granada blev lukket eller revet ned uden skånsel, endda anklaget for at være umoralske. At netop dette er nået helt frem til os, grænser til det rene lykketræf.
