Zaragoza · Seværdigheder

Puerta del Carmen

En nyklassicistisk bue med tre åbninger, isoleret på en rundkørsel, med kvadersten fulde af nedslag, som ingen har villet reparere. Det er den sidste port, der er tilbage af Zaragozas bymur, og det mest veltalende monument over belejringerne i 1808 og 1809, da byen holdt stand mod to belejringer fra Napoleons tropper og blev næsten fuldstændig ødelagt.

To belejringer og en jævnet by

Zaragoza var ingen fæstningsby: Den havde en gammel bymur uden moderne bastioner og en lille garnison. Da den franske hær ankom i 1808, regnede den med at indtage byen på få dage. Modstanden blev organiseret undervejs, med civilbefolkningen kæmpende hus for hus, og den første belejring blev hævet efter to måneder.

Den anden, mellem december 1808 og februar 1809, var langt værre. Franskmændene skiftede taktik og rykkede frem ved at sprænge den ene karré efter den anden i luften med miner, mens en tyfusepidemi bredte sig inde i byen. Da byen kapitulerede, var titusinder af mennesker døde, de fleste civile og af sygdom.

Denne port var et af de hårdeste kamppunkter, og nedslagene fra kugler og granatsplinter, som du ser i stenen, er fra dengang. Man besluttede at bevare dem urestaurerede, og den beslutning gør monumentet til et dokument og ikke til et mindesmærke.

En nyklassicistisk bue, der blev et ar

Porten var bygget kun få årtier før belejringerne, i slutningen af 1700-tallet, i den nyklassicisme, der dengang dominerede: tre åbninger med rundbuer, pilastre, entablement og attika, alt i sten og med en bevidst enkelhed.

Det ordnede og rationelle formsprog står i voldsom kontrast til det, der siden skete med den, og den kontrast er det, der giver monumentet sin virkning: en oplysningstidens triumfbue, der blev til en skydeskive. Gå helt hen til den, og lad hånden glide over kvaderstenene på siden, der vender ud mod det åbne land.

Af de flere porte, som bymuren havde, er dette den eneste, der overlevede nedrivningerne i 1800-tallet, da bymurene blev anset for en hindring for byens vækst. I dag står den isoleret på en rundkørsel med trafik rundt om, og det tager en hel del af dens virkning.

Gå ikke glip af

Nedslagene er ikke blevet repareret

Mærkerne fra kugler og granatsplinter fra 1809 sidder stadig i kvaderstenene. Man besluttede at bevare dem urestaurerede.

Byen var ingen fæstningsby

Gammel bymur uden moderne bastioner og en lille garnison. Franskmændene regnede med at indtage den på få dage.

Den anden belejring var værre

Franskmændene rykkede frem ved at sprænge den ene karré efter den anden i luften med miner, mens tyfus bredte sig inde i byen.

Det er den sidste, der er tilbage

Af bymurens flere porte overlevede kun denne nedrivningerne i 1800-tallet.

Sådan passer det ind i dit besøg i Zaragoza

Den ligger på paseo María Agustín, femten minutters gang fra centrum, på den naturlige vej mod Aljafería. Den passer godt sammen med det besøg, på vej derud eller tilbage.

I den anden ende af den gamle bydel mindes Plaza de los Sitios den samme begivenhed med et monument fra begyndelsen af 1900-tallet, og Santa Engracia-basilikaen blev også ødelagt i de måneder. De tre steder fortæller den samme historie.

Det er et stop på fem minutter, under åben himmel og gratis. Interessen er ikke arkitektonisk, men dokumentarisk: Det er det eneste sted i byen, hvor du fysisk kan røre ved det, der skete i 1809.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem ledte den voldsomme modstand?

Forsvarets sjæl var en ung general, José de Palafox, Aragoniens generalkaptajn, som igen og igen nægtede at overgive byen. Man fortæller, at da franskmændene krævede kapitulation, svarede han med to ord, der er gået over i historien: »guerra a cuchillo«, krig til kniven. Og det var ikke tom snak: Man kæmpede tomme for tomme, med kvinderne og munkene, der gav en hånd med. Den brutale stædighed er det, der gjorde Zaragoza til en legende i hele Europa.

Og hvad kostede det hele?

En skyhøj pris, af den slags, der er svær at forestille sig. Alene under den anden belejring regner man med, at mere end halvtreds tusind mennesker døde inde i byen, og de fleste faldt ikke for kuglerne, men for sulten og den tyfus, der bredte sig blandt så mange mennesker, stuvet sammen. Da franskmændene endelig rykkede ind, i februar 1809, fandt de en by halvt i ruiner og fuld af døde.

Oplev Zaragoza og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Zaragoza

Rincón de Goya

Torreón de la Zuda

Zaragozas rådhus

Nuestra Señora del Pilar Basilika

Santa Engracia Basilika

El Salvador Katedral