Elleve en halv hektar have midt i centrum, formet som en stor trekant. Det er Valladolids grønne lunge, og her kommer alle: kærestepar, bedsteforældre, børn med brød til ænderne, studerende, der læser op til eksamen. Men i århundreder var dette et støvet, øde stykke land.
Fra Campo de la Verdad til fransk have
Man kaldte det Campo de la Verdad, sandhedens mark, og siden Campo de Marte, fordi det blev brugt som militær øvelsesplads. Det første navn kom fra udfordringerne: når to mænd havde en æressag at afgøre, gik de herud for at duellere, og man sagde, at sandheden altid kom for en dag i duellen.
Det første grønne kom under Karl III, da man omkring 1787 plantede et tusind otte hundrede elmetræer. Men den store forvandling, den, der gjorde ødemarken til en have, kom i 1877 ved borgmester Miguel Íscar.
Han overlod tegningerne til en catalansk gartner, Ramón Oliva, der hentede idéerne direkte fra de store haver i Paris: slyngede stier, overraskelser bag hvert sving, en sø, et vandfald, en grotte.
Derfor har parken ingen lige linjer: den er tænkt, så du farer vild og nyder at fare vild. Det er landskabshave efter bogen, den rene modsætning til den klassiske, geometriske franske have.
Påfugle og forfattere i bronze
Det, der overrasker mest, er påfuglene, der går frit rundt i parken sammen med egernene, ænderne og andre fugle. Det er et usædvanligt syn i en spansk byhave og et af stedets kendetegn.
Fordelt langs stierne finder du Fuente del Cisne, svanespringvandet, med sin pergola, en dam med vandfald og grotte og Fuente de la Fama. Hele repertoiret fra den romantiske have fra 1800-tallet, bygget med bemærkelsesværdige ambitioner.
Der er også buster og monumenter for forfattere med tilknytning til byen, og for enden af stien står Monumento a Colón, en statue, der var bestemt til Havana og endte her, da Spanien mistede Cuba i 1898.
Borgmesteren, der gjorde det muligt, Miguel Íscar, døde i 1880, stadig i embedet, og efterlod sin drøm om at modernisere Valladolid halvfærdig. Folk holdt så meget af ham, at indbyggerne selv lagde penge af egen lomme i en folkeindsamling for at rejse et monument for ham.
Gå ikke glip af
Elleve en halv hektar midt i centrum
Byens grønne lunge, formet som en stor trekant.
Den hed Campo de la Verdad
Fordi de, der havde en æressag at afgøre, duellerede her.
En borgmester forvandlede den i 1877
Miguel Íscar, med tegninger af den catalanske gartner Ramón Oliva, efter forbillede fra parkerne i Paris.
Her går påfugle frit rundt
Sammen med egern, ænder og andre fugle. Usædvanligt i en spansk byhave.
Sådan passer den ind i dit besøg i Valladolid
Den ligger i centrum, mellem plaza de Zorrilla og banegården, med Acera de Recoletos langs den ene side.
Stoppet tager tredive eller fyrre minutter, hvor du går rundt uden kort, for det er sådan, den skal nydes. Der er fri adgang, og parken er åben hele året.
Den er hængslet mellem den historiske bykerne og 1800-tallets Valladolid, og stedet, hvor byen holder pause. I den ene ende ligger Academia de Caballería.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor kaldte man det Campo de la Verdad?
Man fortæller, at navnet kom fra udfordringerne. På denne øde mark gik to mænd, der havde en æressag at afgøre, herud for at duellere, langt fra nysgerrige blikke, og man sagde, at sandheden kom for en dag i duellen. Det er svært at forestille sig i dag med påfuglene, der spadserer så roligt rundt, men denne frodige have var i århundreder skueplads for byens mest alvorlige og dystre ting.
Og hvad blev der af den borgmester, der forvandlede det?
Miguel Íscar fik en afslutning, der siger meget om, hvor højt byen holdt af ham. Han døde i 1880, stadig i embedet, og efterlod sin drøm om at modernisere Valladolid halvt færdig. Folk holdt så meget af ham, at indbyggerne selv lagde penge af egen lomme i en folkeindsamling for at rejse et monument for ham. Og den dag i dag bærer en af de vigtigste gader i centrum hans navn. Det er ikke så lidt for en borgmester.
