Valladolid · Seværdigheder

Colegio de San Gregorio

El Colegio de San Gregorio

En af de mest forbløffende facader i hele Spanien: en stenmur, der ligner et broderi, udhuggede kniplinger, hvor der ikke er en eneste glat plet tilbage. Det er portalen til Colegio de San Gregorio, et mesterværk i isabellinsk gotik, og i dag rummer bygningen Museo Nacional de Escultura, det nationale skulpturmuseum.

Kniplinger i sten uden sikker ophavsmand

Den blev opført mellem 1487 og 1496 på foranledning af fray Alonso de Burgos, skriftefar for Isabella den Katolske, for at grundlægge et kollegium for dominikanske teologer og samtidig efterlade et monument til de katolske monarkers ære.

Læg fra gaden mærke til det udhuggede træ og til de vilde mænd, der flankerer det: lådne skikkelser bevæbnet med køller, en fremmed og fascinerende middelalderlig ikonografi, der stod for det vilde og utæmmede i tidens hofforestillinger.

Og her er mysteriet: vi ved ikke med sikkerhed, hvem der tegnede den. Der findes intet underskrevet papir. Eksperterne strides om det: mange peger på Gil de Siloé, geniet, der huggede alabastgravene i Cartuja de Miraflores i Burgos; andre nævner Simón de Colonia.

Isabellinsk eller spansk-flamsk gotik er præcis dette: ekstrem dekorativ tæthed, heraldik overalt og en billedhuggerteknik, der grænser til det umulige. Det var den officielle stil under de katolske monarkers regeringstid.

Museo Nacional de Escultura

Indvendigt er bygningen lige så blændende som portalen: Patio de los Estudios, den store gård, kapellet og trappen med kassetteloft. Og så samlingen.

Her står San Benito-altertavlen af Alonso Berruguete, den gribende Gravlæggelse af Juan de Juni og den liggende Kristus af Gregorio Fernández. De er de tre højdepunkter i spansk skulptur i bemalet træ.

At det nationale skulpturmuseum ligger her og ikke i Madrid, har en forklaring: i den spanske guldalder var denne by hovedstaden for skulptur i bemalet træ, med de store mestre i arbejde i deres værksteder i Valladolid.

Og i denne bygning skete der noget enormt: mellem 1550 og 1551 blev Valladolid-debatten holdt her. På den ene side fray Bartolomé de las Casas, der hævdede, at Amerikas oprindelige folk var frie mennesker med rettigheder; på den anden Ginés de Sepúlveda. Det var en af historiens første debatter om menneskerettigheder.

Gå ikke glip af

En mur, der ligner et broderi

Isabellinsk gotik fra 1487-1496, opført af Isabella den Katolskes skriftefar.

Ingen ved, hvem der tegnede den

Der findes intet underskrevet papir. Navnene, der nævnes, er Gil de Siloé og Simón de Colonia.

Det er Museo Nacional de Escultura

Med Berruguete, Juan de Juni og Gregorio Fernández: de tre højdepunkter i spansk træskærerkunst.

Her debatterede man Amerika

Valladolid-debatten, 1550-1551, mellem Bartolomé de las Casas og Ginés de Sepúlveda.

Sådan passer det ind i dit besøg i Valladolid

Det ligger i paladskvarteret, ved siden af San Pablo-kirken og plaza de San Pablo, ti minutter fra Plaza Mayor.

Besøget tager godt to timer. Der er entré til en beskeden pris, og der er dage med gratis adgang: tjek åbningstiderne.

Museet strækker sig desuden til Palacio de Villena med den napolitanske julekrybbe og til Casa del Sol med samlingen af gipsafstøbninger.

Ofte stillede spørgsmål

Er det rigtigt, at man her debatterede indianerne i Amerika?

Ja, og det var en af historiens vigtigste debatter. Mellem femten hundrede og halvtreds og femten hundrede og enoghalvtreds samledes den såkaldte Valladolid-debat her. På den ene side fray Bartolomé de las Casas, der med næb og kløer forsvarede, at Amerikas oprindelige folk var frie mennesker med sjæl og rettigheder; på den anden Ginés de Sepúlveda, der retfærdiggjorde erobringen. Det var en af de første gange, et imperium standsede op for at diskutere, om det havde ret til det, det gjorde.

Hvem tegnede denne vanvittige facade?

Selv om det måske overrasker dig, ved vi det ikke med sikkerhed, og det er en del af dens mysterium. Der findes intet underskrevet papir, der opklarer det. Eksperterne strides om det: mange peger på Gil de Siloé, geniet, der huggede alabastgravene i Cartuja de Miraflores i Burgos; andre nævner Simón de Colonia eller Juan Guas. Sådan et vidunder, og vi kan ikke engang sætte et sikkert navn på kunstneren. Det overlader jeg til din fantasi.

Hvorfor ligger det store skulpturmuseum her og ikke i Madrid?

Fordi Valladolid har gjort sig fortjent til det. I guldalderen var denne by hovedstaden for skulptur i bemalet træ: her havde de store mestre i den kunst deres værksted, og her skabte de deres mest gribende værker. At samle den nationale skulptursamling netop i den by, hvor denne måde at skære på blev født, gav al mening i verden. Og hvilket bedre skrin end dette, synes du ikke?

Oplev Valladolid og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Valladolid

Branden i 1561 og det røde torv

Palacio de los Vivero

Palacio de Pimentel

Palacio de Villena

Det Kongelige Slot i Valladolid

Puente Mayor