En mur af sværtet sten, der lukker Plaza del Mercado af, med en slidt barokportal og et stort fuglebæst af bly øverst på uret. Los Santos Juanes er en af Valencias ældste kirker og også den mest medtagne: den brændte i 1592, den brændte igen i 1936, og det, du ser indenfor i dag, er resultatet af en lang og vanskelig restaurering. Under den sodede facade er der en hel hvælving malet af Palomino.
Købmændenes sognekirke
Kirken opstod i 1300-tallet på en gammel moské og var i århundreder sognekirke for markedets handlende og håndværkere. Beliggenheden siger alt: den lukker den ene side af netop den plads, hvor Lonja og Mercado Central ligger – altså penge, mad og tro i den samme trekant.
En brand i 1592 ødelagde en stor del af middelalderbygningen, og den efterfølgende genopbygning foregik i barok tone: den gotiske struktur blev dækket til, den nuværende portal blev rejst, og det indre blev udsmykket med tidens overdådighed. Antonio Palomino malede hele hvælvingen al fresco i begyndelsen af 1700-tallet.
I 1936, ved begyndelsen af Den Spanske Borgerkrig, brændte kirken igen, og freskerne blev alvorligt beskadiget. Restaureringen har stået på i årtier og fortsætter stadig i etaper. Det, du ser i dag, er en delvis genopretning, og netop derfor er det så interessant at sammenligne den med San Nicolás, hvor den samme malers fresker er intakte.
Pardalot og uret
Blyfiguren, der kroner uret på facaden, er en ørn, symbol for evangelisten Johannes, en af de to værnehelgener. Valencianerne døbte den med et glimt i øjet Pardalot, »fuglebæstet«, og sådan er den blevet kaldt i generationer. Den sidder temmelig højt, og du skal lede efter den.
Kirkens navn i flertal har en forklaring: den er viet både til Johannes Døberen, der døbte Kristus, og til evangelisten Johannes, ham med ørnen. To helgener med samme navn under samme tag, hvilket ikke er almindeligt.
Facaden ud mod pladsen er en af Valencias bedste barokportaler, med marmorrelieffer, der er stærkt eroderet af århundreders vejr og røg. Sværtningen af muren er ikke bare ophobet snavs: en stor del af den stammer fra de to brande.
Gå ikke glip af
Pardalot
Evangelisten Johannes' ørn af bly øverst på uret. Valencianerne kalder den »fuglebæstet«.
To brande
1592 og 1936. Det, du ser indenfor, er en restaurering i etaper, som stadig er i gang.
Palominos hvælving
Fresko fra begyndelsen af 1700-tallet, beskadiget af ilden og delvis genoprettet. Den imponerer alligevel.
To helgener, ét navn
Johannes Døberen og evangelisten Johannes deler kirken. Deraf flertallet i navnet.
Sådan passer den ind i dit besøg i Valencia
Den ligger på Plaza del Mercado, mellem Lonja og Mercado Central, fem minutter fra katedralen. Du ser den samme formiddag som de to andre uden nogen omvej.
Adgangen til det indre afhænger af restaureringsfasen og af gudstjenesterne, og kirken er ikke altid åben i turisternes tidsrum. Det er værd at tjekke på forhånd: Palominos hvælving er, selv beskadiget, noget af det mest imponerende i centrum.
Den plan, der fungerer bedst, er at se de to Palomino-interiører samme dag, i denne rækkefølge: først Los Santos Juanes, med arrene synlige, og bagefter San Nicolás, fuldt restaureret. At se, hvad ilden tog, og hvad restaureringen giver tilbage, i to bygninger af samme maler og ti minutter fra hinanden, er en lektion, du ikke glemmer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Pardalot egentlig?
Selv om den ligner en hvilken som helst stor fugl, er det en ørn: symbolet for evangelisten Johannes, en af de to helgener, kirken er viet til. Det er en stor figur af bly, som valencianerne med et glimt i øjet døbte »Pardalot«, fuglebæstet. Den er blevet så meget en del af byen, at den dukker op selv i folkelige talemåder. Når nogen peger på »Pardalot« for dig, ved du det: det er ikke et mærkeligt kræ, der sidder deroppe, det er en evangelist med fjer, der i århundreder har holdt øje med markedet.
Hvorfor »los Santos Juanes«, i flertal?
Fordi det ikke er én Johannes, men to. Kirken er viet både til Johannes Døberen, der døbte Kristus, og til evangelisten Johannes, ham med ørnen, der kroner taget. To helgener med samme navn under samme tag; deraf det flertal, der forvirrer så mange besøgende. Det er et pudsigt tilfælde, for det normale er, at et sogn bærer navnet på én eneste skytshelgen. Her besluttede man ikke at vælge og beholdt begge Johannes'er.
