Efter de smalle gader dukker en kolos af gyldne sten op med fialer, der stikker op i himlen, og som ikke passer til skalaen i resten af byen. Isabella og Ferdinand lod det opføre for at fejre sejren ved Toro i 1476, og for at det skulle være deres gravkirke. Det er det mest ambitiøse monument, som de katolske monarker efterlod i Kastilien, og det endte som et prægtigt og tomt mausoleum.
Isabellinsk gotik: sten skåret som kniplinger
Det er signeret Juan Guas, den store mester for en stil, som vi i dag kalder isabellinsk gotik, og som er kendetegnet ved en næsten besat dekorativ tæthed. Guas blandede den flamboyante gotik fra Nordeuropa med de lokale mudéjarhåndværkeres filigran, og resultatet ligner intet før eller efter.
Klostergangen er hovedværket: to etager af gennembrudte buer, der ligner kniplinger, med umulige gargoyler – monstre, fabeldyr, groteske figurer – og en have i midten med appelsintræer. Den øverste etage har et kassetteloft i mudéjarstil med stjernemønstre, som du går under ad et galleri, og som mange springer over.
Overalt gentages åget og pilebundtet, monarkernes emblem, til mætningspunktet, sammen med våbenskjolde båret af enorme ørne inde i kirken. Det var dynastisk propaganda uden nogen form for forstillelse, og i den skala virker det.
Lænkerne på facaden
På ydermuren hænger rækker af jernlænker, og de hører til de mest symbolladede genstande i hele Spanien. Traditionen siger, at de tilhørte kristne fanger, der blev befriet ved erobringen af Granada, og som bragte dem hertil og hængte dem op som votivgave, efter at de havde genvundet friheden.
At man valgte at udstille dem på facaden af et kongeligt kloster i stedet for at smelte dem om eller gemme dem væk, viser præcis, hvilket budskab man ville sende. De har hængt der i mere end fem århundreder, rustne og under åben himmel, og de er det første, man ser, når man kommer ad gaden, der bærer de katolske monarkers navn.
Og så er der bygningens store tomrum. Isabella ville begraves her, og hele anlægget blev tænkt med den funktion. Men i 1492 faldt Granada, og dronningen ændrede mening: hun foretrak at hvile i den by, hun havde erobret. Gravkirken stod for altid uden sine monarker.
Gå ikke glip af
De ophængte lænker
Fra kristne fanger befriet i Granada ifølge traditionen. De har ruster på facaden i mere end fem århundreder.
Juan Guas' klostergang
To etager af gennembrudte buer som kniplinger, umulige gargoyler og et kassetteloft i mudéjarstil ovenpå, som mange springer over.
En tom gravkirke
Isabella ville begraves her. Granada faldt i 1492, hun ændrede mening, og mausoleet stod uden sine monarker.
Åget og pilene
Gentaget til mætningspunktet i hele bygningen, sammen med våbenskjolde båret af ørne. Dynastisk propaganda uden forstillelse.
Sådan passer det ind i dit besøg i Toledo
Det ligger i den vestlige ende af den gamle bydel og afslutter det jødiske kvarter, fem minutter fra Tránsito-synagogen og fem minutter mere fra Santo Tomé-kirken. Det er den naturlige afslutning på den rute og stedet, hvor den gamle bydel kigger ud over Tajo-floden mod vest.
Lige ved siden af ligger Puerta del Cambrón, en af de historiske porte i bymuren, og derfra går promenaden ned langs floden mod San Martín-broen. Hvis planen er at gå rundt om Toledo udenfor, er dette det bedste sted at begynde eller slutte.
Regn med fyrre minutter, næsten alle i klostergangen, som er det, der betyder noget. Det er inkluderet i turistarmbåndet (kombibillet til flere seværdigheder), der samler flere monumenter i den gamle bydel, og som betaler sig fra tredje besøg.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem rejste sådan en juvel?
Arkitekten hed Juan Guas, og han var den store mester for en stil, som vi i dag kalder isabellinsk gotik, så overdådig og fin, at den ligner kniplinger hugget i sten. Han blandede gotikken fra Nordeuropa med filigranarbejdet fra de lokale mudéjarhåndværkere, og ud kom dette: en bygning, der ikke ligner noget andet. Guas holdt så meget af Toledo, at han ligger begravet i byen, i San Justo-kirken. Her efterlod han sit mesterværk.
Hvad betyder åget og pilene?
De er en forelsket leg med forbogstaver. Åget, yugo, der begynder med »y«, er Ferdinands emblem … men det peger på Ysabel, som man på hendes tid skrev med »y«. Og pilebundtet, flechas, der begynder med »f«, er Isabellas … og peger på Fernando. Hver af dem bar den andens bogstav i sit symbol, som en krydset underskrift fra de to gifte monarker. Derfor ser du dem gentaget, til du bliver svimmel: det var deres måde at sige »det her gjorde vi sammen«.
