Salamanca · Seværdigheder

Verraco på den romerske bro

Verraco del Puente Romano

Ved brohovedet på den romerske bro står en stærkt eroderet skulptur af granit, der forestiller et firbenet dyr, og som med afstand er det ældste, du kan røre ved i Salamanca. Det er en verraco, en førromersk skulptur hugget af vettonerne, det keltiske folk, der beboede egnen, før Rom kom. Den har stået her i mere end to tusind år.

Hvad en verraco er

Verracos er dyreformede skulpturer af granit, hugget af vettonerne mellem 300-tallet og det første århundrede før Kristus og spredt over den vestlige del af højsletten, især i provinserne Ávila, Salamanca og Zamora. Der findes hundredvis af dem, og de mest berømte er Guisando-tyrene.

De forestiller tyre eller svin, selv om erosionen i mange tilfælde gør det svært at skelne dem, og deres funktion er omdiskuteret. De mest anerkendte hypoteser peger på markeringer af græsningsområder, gravmonumenter eller kultgenstande knyttet til beskyttelsen af kvæget. Sandsynligvis havde de flere funktioner på én gang.

Det, der står klart, er, at de var vigtige: at hugge granit med jernalderens værktøj krævede en betydelig indsats, og disse stykker er ikke små. Intet samfund bruger den slags arbejde på noget uvæsentligt.

Tyren fra Lazarillo

Denne verraco spiller desuden en rolle i den spanske litteratur. I »Lazarillo de Tormes«, den anonyme roman, der blev udgivet i 1554 og indledte pikaroromanen som genre, får hovedpersonen sin første lektion i livet netop her.

Den blinde mand, som Lázaro tjener, beder ham lægge øret til stentyren for at høre en stor larm indeni, og da drengen gør det, slår han hans hoved ind mod skulpturen. Slaget ledsages af en sætning, der opsummerer hele romanen: at en blind mands dreng skal vide en tøddel mere end djævelen.

Den scene gjorde denne verraco til et litterært sted, og stadig i dag er der nogle, der lægger øret til stenen. Det er en af de sjældne gange, hvor en arkæologisk genstand på to tusind år og en roman fra 1500-tallet deler nøjagtig det samme sted.

Gå ikke glip af

Ældre end Rom

Hugget af vettonerne mellem 300-tallet og det første århundrede før Kristus. Det er det ældste, du kan røre ved i byen.

Ingen ved, hvad de skulle bruges til

Markeringer af græsningsområder, gravmonumenter eller kultgenstande. Sandsynligvis flere ting på én gang.

Her begynder Lazarillo

Den blinde slår drengens hoved mod denne sten i den første lektion i den pikaroroman, der grundlagde genren.

Erosionen er en del af værket

To årtusinder i vind og vejr har rundet skulpturen af, så dyret er svært at genkende.

Sådan passer det ind i dit besøg i Salamanca

Den står ved brohovedet på den romerske bro, i den ende, der vender mod byen, så du kommer forbi den, når du går ned fra den gamle bydel. Det er et stop på fem minutter på vejen ned mod floden.

Den rute, der giver mening, går ned fra katedralerne langs bymuren og forbi Huerto de Calixto y Melibea, passerer Casa Lis, når hertil og krydser broen til den anden bred for at få udsigten over byen.

Den står under åben himmel, er gratis og kan ses på alle tider af døgnet. Det er værd at stoppe op og se på erosionen: to årtusinder i vind og vejr har rundet skulpturen af i en sådan grad, at det kræver en vis vilje at genkende dyret, og det slid er en del af det, du kommer for at se.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem skrev »Lazarillo«?

Det er et af de store mysterier i vores litteratur: Ingen ved det. Den udkom i 1554 uden forfatternavn, og med god grund, for bogen gjorde grin med præsterne, adelen og hele samfundet. Den faldt så dårligt i god jord, at inkvisitionen forbød den, og den måtte genudgives beskåret, med hele stykker censureret væk. Og alligevel blev den den første pikareskroman, den, der banede vejen for alle de andre. Det hele begynder her, med en dreng og denne stentyr.

Oplev Salamanca og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Salamanca

Casa de las Conchas

Casa de las Muertes

Casa Lis

Salamancas nye katedral

Salamancas gamle katedral

Colegio de Calatrava