Barcelona · Seværdigheder

Palau Baró de Quadras

Midt på Diagonal en smal, meget høj facade, udskåret som var den af elfenben: vinduer med midtposter, gargoiler, engle, dyr og våbenskjolde, der dækker hver en tomme af stenen. Den ligner et gotisk palads fra Nordeuropa, der er plantet om til Barcelona, og det var præcis meningen. Josep Puig i Cadafalch signerede den omkring 1906, netop som Gaudí byggede La Pedrera fem minutter herfra. To modsatte måder at være moderne på, samtidig og på den samme avenue.

Puig i Cadafalch, eller fortiden som avantgarde

Hvor Gaudí opfandt former, der ikke fandtes i noget repertoire, gjorde Puig i Cadafalch det modsatte: han genoplivede den catalanske civile gotik, tiden da Catalonien var en stormagt i Middelhavet, og drev den ud i det dekorative vanvid. Hans modernisme er en kulturel og også en politisk operation, en måde at sige på, at denne by havde sin egen storslåede fortid.

Han var ikke kun arkitekt. Han var en seriøs arkæolog – han ledede udgravningerne i Empúries, den græske og romerske by på Costa Brava – kunsthistoriker, forfatter til standardværket om catalansk romansk arkitektur og politiker: han blev formand for Mancomunitat de Catalunya, sammenslutningen af de catalanske provinser, mellem 1917 og 1924.

Skulpturerne på facaden er udført af Eusebi Arnau, den catalanske modernismes store billedhugger, hvis hånd du vil genkende i halvdelen af Eixample, bydelen med de skakbrætformede gader: en stor del af udsmykningen på Casa Lleó Morera, Casa Amatller og Palau de la Música er hans. Her huggede han et helt bestiarium, Sankt Georg og dragen inklusive.

To facader til to samfundsklasser

Bygningen har to meget forskellige ansigter, og grunden er ren klassedeling i byen. Den, der vender mod Diagonal, prangende og billedhuggerudsmykket, hørte til baronens palæ: den vej kom familien ind. Den mod Carrer del Rosselló, langt mere nøgtern og med karnapper, hørte til lejlighederne til leje. Det samme hus skifter tale alt efter, hvilken gade det ser ud mod.

Læg mærke til den gennemgående karnap på beletagen med dens vinduer med midtpost og dens gennembrudte galleri: det er det mest direkte gotiske citat. Og til konsollerne og gargoilerne, hvor Arnau gemte figurer med en god portion humor, blandt andet hentydninger til håndværkene og til det moderne liv, der sneg sig ind i et middelalderligt sprog.

Indvendigt er der bevaret glasmosaikker, keramik og kassettelofter af bemærkelsesværdig kvalitet, og forhallen med trappen er en af de fineste i Eixample. I dag huser bygningen en institution, så om den er åben for offentligheden, afhænger af programmet.

Gå ikke glip af

Eusebi Arnaus bestiarium

Sankt Georg, drager og figurer med humor, hugget af den billedhugger, der signerede halvdelen af Eixample.

To facader, to klasser

Et udsmykket palæ mod Diagonal, nøgterne lejeboliger mod Rosselló. Den samme bygning.

Arkitekten, der var arkæolog

Puig i Cadafalch udgravede Empúries og var formand for Mancomunitat. Arkitekturen var kun ét af hans liv.

Casa de les Punxes hundrede meter væk

Også hans, med kegleformede murstenstårne. De to tilsammen forklarer hele hans idé.

Sådan passer det ind i dit besøg i Barcelona

Det ligger på Diagonal, mindre end hundrede meter fra Casa de les Punxes, Puig i Cadafalchs anden store bygning i området, med sine kegleformede murstenstårne. De to tilsammen er det bedste argument for at give en time til den modernisme, der ikke er Gaudís.

Ti minutters gang væk ligger La Pedrera, ned ad Passeig de Gràcia, og ti minutter i den anden retning Palau Macaya, af samme arkitekt, over mod Passeig de Sant Joan. Den trekant går du rundt på en halv time, og den dækker næsten hele hans repertoire.

Adgang til det indre er ikke garanteret: det afhænger af, om der er en udstilling eller et åbent arrangement. Selv om du ikke kan komme ind, er facaden stoppet værd, og den skal helst ses fra fortovet overfor, så du får den hele med: den er så smal og så høj, at du ikke kan se den tæt på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem huggede al den sten?

Et navn, du har hørt i halvdelen af Eixample uden at vide det: Eusebi Arnau, modernismens store billedhugger. Det er hans gotiske figurer, der sidder på facaden, men også en stor del af skulpturerne på Casa Lleó Morera og Casa Amatller, som du har passeret, og på Palau de la Música. Han var den billedhugger, alle arkitekterne ringede til, når de ville have stenen til at fortælle historier. Se godt efter, og du vil genkende hans sans for den lille detalje, ansigterne med karakter, den skjulte humor.

Var Puig i Cadafalch kun arkitekt?

Langtfra, han var en guldgrube af viden. Ud over at tegne huse var han arkæolog, og en seriøs en af slagsen: han ledede udgravningerne i Empúries, den gamle græske og romerske by på Costa Brava, og bragte et helt stykke af Cataloniens historie frem i lyset. Han var også en af de store kendere af romansk kunst. Derfor kigger hans bygninger så meget bagud: han efterlignede ikke stilarter efter hørensagn, han kendte dem indefra, sten for sten. En arkitekt, der på samme tid var halvt historiker og halvt tidens detektiv.

Oplev Barcelona og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Barcelona

Palau de Mar

Palau Macaya

Plaça de la Barceloneta og Sant Miquel del Port

Plaça Nova og den romerske bymur

Barceloneta-stranden

Port Vell