Alicantes skytshelgen er den hellige Nikolaus af Bari, altså den samme biskop fra 300-tallet, hvis ry for at dele gaver ud i al hemmelighed århundreder og lande senere endte med at blive til julemanden. Hans kirke er byens største og passer naturligt ind i en rundtur til museerne i den gamle bydel.
En skytshelgen valgt efter kalenderen
Ifølge overleveringen gik byen den 6. december 1244, den hellige Nikolaus' dag, over på kristne hænder under infanten Alfonso – den senere Alfonso X den Vise – som lod en kirke rejse til ære for dagens helgen. Siden da har han været Alicantes skytshelgen.
Den måde at vælge på er mere almindelig, end man skulle tro: en god del af de spanske byers skytshelgener blev fastlagt efter datoen for en erobring, en sejr eller afslutningen på en epidemi. Santa Bárbara-slottet har fået sit navn på nøjagtig samme måde, fire år senere.
Året 1244 har også en politisk baggrund. Kastilien og Aragoniens krone havde netop aftalt i Almizra, hvor grænsen mellem de to kongeriger skulle gå, og Alicante havnede foreløbig på den kastilianske side. Et halvt århundrede senere skulle byen overgå til Aragonien og blive der.
Konkatedral siden 1959, og klostergangen
I 1959 blev kirken ophøjet til konkatedral og deler dermed værdigheden som bispesæde med katedralen i Orihuela. Den ordning skyldes stiftsomlægninger i 1900-tallet og findes i flere spanske stifter: to sæder, én og samme biskop.
Bygningen blev opført mellem 1616 og 1662 i herreriansk stil – den strenge og nøgne klassicisme, som Juan de Herrera skabte i El Escorial – og dens kuppel på næsten femogfyrre meter er hele anlæggets kendetegn, set fra et hvilket som helst sted i den gamle bydel.
Kontrasten indvendig er det, der overrasker mest: udvendigt og i skibet er alt stram og ren sten, og pludselig dukker Nadverkapellet op, en barok eksplosion af guld. Det er den sædvanlige rækkefølge: et strengt 1600-tal, som 1700-tallet tilføjer overdådighed.
Og gå ikke uden at kigge ind i klostergangen, der er en oase af ro midt i centrum, og som mange går glip af, fordi den ikke kan ses fra skibet. Den er et af de få stille steder i den gamle bydel.
Gå ikke glip af
Skytshelgenen er julemandens bedstefar
Den hellige Nikolaus af Bari, biskop i 300-tallet, kendt for i al hemmelighed at lægge gaver til de fattigste.
Skytshelgen efter datoen
Byen blev indtaget den 6. december 1244, helgenens dag. Ligesom slottet med Santa Bárbara.
Konkatedral siden 1959
Den deler bispesæde med Orihuela: to katedraler, én og samme biskop.
Klostergangen kan ikke ses fra skibet
Og den er et af de få stille steder i den gamle bydel. Mange går glip af den.
Sådan passer den ind i din museumsrute
Den ligger to minutter fra MACA, museet for samtidskunst med samlingen, som Eusebio Sempere skænkede, og fra MUBAG, kunstmuseet i Palacio Gravina.
Det fungerer rigtig godt at tage dem i ét stræk som en kulturformiddag: konkatedralen, MACA og MUBAG ligger inden for tre minutters gang fra hinanden, og tilsammen dækker de godt fire århundreders kunst fra Alicante, fra barokken til den kinetiske kunst.
MARQ, det arkæologiske museum, ligger længere væk og kræver en hel formiddag for sig. Og der er fri adgang til kirken uden for gudstjenestetiderne, så stoppet koster ikke noget ekstra på ruten.
Ofte stillede spørgsmål
Har denne San Nicolás noget med julemanden at gøre?
Han har alt med ham at gøre – det er ham! Den hellige Nikolaus af Bari var en biskop for omkring syttenhundrede år siden, i det, der i dag er Tyrkiet, berømt for sin gavmildhed: legenden siger, at han i al hemmelighed lagde mønter og gaver til dem, der trængte. Fra den gaveuddelende biskop, via Holland og USA, opstod gennem århundrederne den hvidskæggede Santa Claus. Så min bys skytshelgen og herren med julegaverne er, selv om det ikke ser sådan ud, den samme person.
Hvem var den »infant Alfonso«, der erobrede den?
Ingen ringere end den senere Alfonso X den Vise, kongen bag Cantigas og de store bøger, som dengang stadig var Kastiliens kronprins. I det år 1244 havde han og Aragoniens krone aftalt i Almizra, hvor grænsen mellem de to riger skulle gå, og Alicante havnede foreløbig på den kastilianske side. Pudsigt, ikke? At manden, der gav os vores skytshelgen, var kastilianer, når vi endte med at blive valencianere. Sådan var de århundreders tovtrækkeri.
