Alicante var havn, før den var by, og her er alt muligt kommet ind og gået ud: vin, mandler, folk, der rejste for at klare sig andetsteds, og folk, der kom med det, de stod og gik i. Det er Alicantes store altan ud mod Middelhavet, og det lugter stadig af salt, vådt tovværk og bådediesel.
Vinen, der gjorde byen berømt
Fra denne havn sejlede et produkt, der bar Alicantes navn ud over det halve Europa: Fondillón, en sød, lagret rødvin, der modnes i årevis på fad, fremstillet af overmodne monastrell-druer. Den blev eksporteret herfra, dengang næsten ingen på kontinentet kunne finde byen på et kort.
Dens ry var så stort, at den nævnes i europæisk litteratur fra 1600- og 1700-tallet, og ifølge overleveringen var den Ludvig XIV af Frankrigs yndlingsvin; han bad om den helt til sit dødsleje. Den var lige ved at forsvinde med vinlusen og er blevet genoplivet i de seneste årtier.
Sammen med vinen sejlede mandler, rosiner, espartogræs og salt fra egnens saltværker. Alicante var i århundreder en eksportøkonomi bygget på landbrug, med en havn som den eneste betydningsfulde infrastruktur, og alt andet voksede op omkring den.
Og jernbanen forandrede alt
I 1858 blev jernbanen Madrid-Alicante indviet, et af de store ingeniørværker i 1800-tallets Spanien, og Isabella II kom selv for at fejre det. Det gjorde denne havn til Madrids naturlige havn med alt, hvad det indebærer.
Væksten i 1800- og 1900-tallet kan forklares herfra: godstrafikken, byens udvidelse, nedrivningen af bymurene og anlæggelsen af havnefronten er direkte følger af den forbindelse.
I dag rummer havnen tre forskellige funktioner: gods- og krydstogtstrafik, lystbådehavnen med kapsejladsen jorden rundt og byens fritidsliv med promenaden, stederne og gågadeområdet, som byen efterhånden har generobret.
Og den bærer på et hårdt minde. På netop disse kajer stimlede tusindvis af republikanere sammen i marts 1939 og ventede på et skib, der kunne føre dem i eksil, i en af de hårdeste episoder i byens historie.
Gå ikke glip af
Fondillón
Sød, lagret rødvin af monastrell, der blev eksporteret til det halve Europa. Den var lige ved at gå tabt med vinlusen.
Havn, før den var by
Vin, mandler, rosiner, espartogræs og salt. Alt andet voksede op omkring denne infrastruktur.
Toget fra 1858
Linjen Madrid-Alicante gjorde den til hovedstadens naturlige havn. Isabella II kom for at indvie den.
Afgang til Tabarca
Den eneste beboede ø i regionen Valencia, en halv times sejlads herfra.
Sådan passer det ind i dit besøg i Alicante
Den ligger ved siden af Explanada de España og er adskilt fra den gamle bydel af Plaza Puerta del Mar, som bogstaveligt talt var porten i bymuren ud mod vandet.
Den skal opleves til fods: der er en sammenhængende promenade for fodgængere fra Explanada til lystbådehavnen med de gamle både og de fortøjede lystyachter på den ene side og byen på den anden. Det er en flad og behagelig gåtur på alle tider af døgnet.
Herfra sejler bådene til Tabarca, den eneste beboede ø i regionen Valencia, en halv times sejlads væk. Det er den bedste halvdagsudflugt, du kan tage fra Alicantes centrum.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad blev der sejlet ud fra denne havn, som gjorde Alicante berømt?
Vinen, og en helt særlig én: Fondillón. Det er en sød, lagret rødvin, modnet i årevis på fad, som allerede blev eksporteret herfra til halvdelen af Europa, dengang næsten ingen vidste, hvor Alicante lå. Man fortæller, at den var Ludvig XIV af Frankrigs yndlingsvin, og at han bad om den helt til sit dødsleje. Fra disse kajer sejlede fadene mod nord, og med dem navnet på min egn.
Hvor kommer navnet Alicante fra?
Langvejsfra. Hamilkar Barkas' karthagere byggede her på egnen en fæstning, som de kaldte Akra Leuká, »det hvide forbjerg«, på grund af bjergets farve. Romerne kaldte den Lucentum, som nogle oversætter med »lysets by«, og araberne Al-Laqant. Af det Laqant, fra mund til mund og fra århundrede til århundrede, kom nutidens Alicante. Tre forskellige folk, og de så alle det samme: lys og hvid klippe over havet.
