Zaragoza ligger tre hundrede kilometer fra havet og havde en havn. Det er det faktum, dette museum forklarer: Ebro var sejlbar, og pramme lastet med varer sejlede op ad floden fra Middelhavet, så Caesaraugusta fungerede som handelsknudepunkt mellem kysten og det indre af halvøen. Det, du besøger, er resterne af kajen og pakhusene.
En flod som motorvej
I oldtiden var transport på floder uden sammenligning billigere og mere effektiv end transport over land: en pram flyttede på én tur, hvad snesevis af vogne var uger om at flytte. Derfor lå de store romerske byer ved sejlbare floder, og Ebro var sejlbar helt hertil.
Op ad floden kom olie fra Baetica, vin, saltet fisk, keramik og garum – den fermenterede fiskesauce, som romerne spiste i enorme mængder – fra havnene ved Middelhavet, og ned ad den gik varerne fra dalen og fra Pyrenæerne. Zaragoza var det sted, hvor floden holdt op med at være sejlbar med last.
De bevarede rester hører til området, hvor forummet mødte floden: en del af kajen, trapper ned til vandet, overhvælvede pakhuse og de konstruktioner, der forbandt havnen med den offentlige plads. Det er leddet mellem handelen og administrationen.
Pakhuse under byens niveau
Det, der imponerer mest, er pakhusenes hvælvinger, der er bevaret i en højde, så du kan gå under dem, med det romerske betonmurværk synligt. Det materiale – kalk, sand og tilslag, med puzzolan – er det samme, der gjorde det muligt at bygge Pantheon, og her ser du det i dets nyttebetonede udgave.
Ruten omfatter en audiovisuel rekonstruktion af havnen i drift, med prammene, losningen og varerne, der bliver flyttet, og den hjælper en hel del, for ud fra de bevarede mure alene er scenen svær at forestille sig.
Ebro gav i øvrigt navn til mere end det: grækerne kaldte halvøen Iberia netop på grund af denne flod, som de kendte som Iber. Navnet på et helt kulturelt kontinent kommer altså fra floden, der løber forbi her.
Gå ikke glip af
En havn tre hundrede kilometer fra havet
Ebro var sejlbar helt hertil, og transport på floden var langt billigere end over land.
Garum kom op fra Middelhavet
Olie fra Baetica, vin, saltet fisk og keramik kom med pram fra havnene ved kysten.
Hvælvinger af romersk beton
Pakhusene er bevaret i en højde, så du kan gå under dem, med det oprindelige murværk synligt.
Iberia kommer fra denne flod
Grækerne kaldte Ebro for Iber, og deraf Iberia. Halvøens navn stammer fra floden, der løber forbi her.
Sådan passer det ind i dit besøg i Zaragoza
Det ligger ved siden af La Seo, i området, hvor den romerske by gik ned mod floden, under fem minutter fra forummet. De to hænger naturligt sammen, fordi de fortæller de to sider af den samme historie.
Det er en del af Caesaraugusta-ruten sammen med teatret og badene, og kombibilletten er langt billigere end de fire hver for sig.
Du ser det på femogtyve minutter. Når du kommer ud, er Ebros bredder og Puente de Piedra lige ved hånden, så du kan se den flod, der forklarer alt det, du lige har besøgt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad var det egentlig, det garum?
Gør dig klar, for det er mærkeligere, end det lyder. Garum blev lavet ved at dynge indvolde og fiskerester sammen med masser af salt og lade det gære i solen i ugevis. Lugten var kriminel, så meget at det var ilde set at fremstille det inde i byerne. Men væsken, man fik ud af den masse, var flydende guld: En lille skvæt gav smag til næsten enhver ret, og for den gode betalte man formuer. Romerne kom det endda i søde sager. Tænk på det, næste gang du åbner en dåse ansjoser: Du er dens arving.
Gav Ebro navn til andet end sig selv?
Til en halv halvø, intet mindre. De gamle kaldte den Iber, og af det navn lavede grækerne »iberere« om de folk, der boede ved den, og derfra »Iberia« om hele dette land, som vi i dag deler med Portugal. Det vil sige: Denne flod, som du kan lugte herfra, gav navn til hele halvøen. Ikke dårligt for en dreng fra provinsen. Og dens navn er næsten uændret, fra det latinske Iber til nutidens Ebro, kun et par bogstaver slebet af tiden.
