En halv kilometer vand rundt om Plaza de España, fire broer af azulejo-fliser hen over det og to tårne på fireoghalvfjerds meter, der lukker enderne af. Sevillanerne kalder det »la ría«, som var det en ría (flodmunding), og siden 1929 har man kunnet ro rundt på det, præcis som udstillingens gæster gjorde. Det er den del af pladsen, som flest fotograferer og færrest forstår: Hver af broerne betyder noget, og tårnene blev næsten aldrig bygget.
Fire broer, fire kongeriger
Broerne over kanalen er tilegnet de fire kristne middelalderkongeriger, der gik sammen og dannede Spanien: Kastilien, León, Aragonien og Navarra. Hver af dem bærer sit navn, sit våbenskjold og sin egen keramiske udsmykning, med balustrader beklædt med azulejo-fliser, der er håndmalet i Trianas værksteder.
Granada mangler, og fraværet er ingen forglemmelse: Granada var det sidste muslimske kongerige på Den Iberiske Halvø og kom ikke med gennem en dynastisk forening, men ved erobring, i 1492. Portugal har heller ingen bro; landet var forenet med den spanske krone mellem 1580 og 1640 og rev sig så løs igen. Det ikonografiske program er meget bevidst om, hvem det tager med.
At gå fra den ene bro til den næste er bogstaveligt talt at gå fra ét kongerige til et andet. Læg undervejs mærke til keramikken på balustraderne: Farverne er de samme, som bruges overalt på pladsen, koboltblåt, gult, grønt og den røde farve, som kun kommer rigtigt ud af ovnen en gang imellem.
Tårnene, der var for meget, og bådene, der stadig sejler
De to tårne, det nordlige og det sydlige, rejser sig fireoghalvfjerds meter og er de højeste bygningsværker i Sevilla efter Giralda. Aníbal González tog dem med i projektet imod dem, der fandt dem uforholdsmæssige og alt for dominerende til en plads. Han holdt fast, og i dag er de den silhuet, man genkender anlægget på fra ethvert punkt i parken.
Der findes en uskreven regel i Sevilla, som forklarer striden: I århundreder måtte ingen bygning i byen konkurrere i højde med katedralens tårn. Tårnene på Plaza de España holder sig bevidst under det. I dag huser de offentlige kontorer og kan ikke besøges.
Robådene har sejlet i næsten hundrede år og er de bedste penge, man kan bruge på pladsen: en halv time, en åre hver og halvcirklen set fra vandets niveau, som er den synsvinkel, González tegnede det hele til. Har du børn med, er der ingen diskussion.
Gå ikke glip af
De fire broer
Kastilien, León, Aragonien og Navarra. Granada og Portugal har ingen: Fraværet er bevidst.
Fireoghalvfjerds meter
Sevillas højeste tårne efter Giralda, og med vilje lavere end det.
Bådene fra 1929
Næsten hundrede års roning på den samme kanal. Den synsvinkel, pladsen blev tegnet til.
Spejlbilledet tidligt om morgenen
Når vandet ligger blankt, fordobles galleriet i kanalen. Ved middagstid er det spejlbillede væk.
Sådan passer den ind i dit besøg i Sevilla
Kanalen omkranser Plaza de España og hører til samme besøg: Du kommer til fods fra en hvilken som helst af indgangene, og det koster ikke noget at kigge. Bådene lejes ved bådebroen i den nordlige ende.
Kombinér den med de 48 provinsbænke, der ligger lige bagved, ved foden af halvcirklen, og med indgangen til Parque de María Luisa, der begynder på den anden side af avenuen.
Et godt råd om tidspunktet: Midt på eftermiddagen er bådene fyldt, og der er kø. Tidligt om morgenen er der ingen, vandet ligger blankt, og galleriets spejlbillede i kanalen er det bedste foto, man kan tage her. Ved middagstid, når vandet er uroligt, findes det spejlbillede ikke.
Ofte stillede spørgsmål
Og hvorfor mangler Granada?
Fordi de fire broer står for de kristne middelalderkongeriger, og det var Granada ikke: det var halvøens sidste muslimske kongerige, og det kom ikke med i Spanien gennem en forening, men ved erobring, i 1492. Det kom for sent til at få sin egen bro. Det har Portugal heller ikke, som i tres år endda delte krone med Spanien, før det gik sin egen vej. Så i det, der mangler på disse broer, er der næsten lige så meget historie som i det, man ser.
