Mere end en kilometer gyldenbrunt sand, chiringuitos (strandbarer) på række og roligt vand: det er en af Marbellas mest elskede bystrande. Men det smukke ved stedet ligger i navnet, og næsten ingen kender det: Fontanilla kommer af en kilde med ferskvand, der sprang frem lige her, et skridt fra strandkanten.
Drikkevand ved strandkanten
Kilden sprang frem mellem klipperne, som bølgerne skiftevis dækkede og blottede. I en krønike fra 1869 beskrev en vis José Bisso den med et præcist billede: vandet kom frem af hulrummet i en stor stenhelle, og selv om havet dækkede det igen og igen, blev det ved med at strømme sødt, mildt og friskt.
Prøv at forestille dig det: drikkevand, der vælder frem midt på stranden, hvor generationer af folk fra Marbella slukkede tørsten, før der fandtes rør. På en tør kyst var en kilde ved havet ikke en malerisk detalje: det var en ressource.
Den slags kystkilder findes flere steder ved Middelhavet, hvor underjordiske grundvandsmagasiner munder ud direkte i kystlinjen. Mange spanske stednavne langs kysten kommer netop derfra.
Stranden i dag, og espetos
I dag er det ren sommertravlhed: brunt sand, mere end en kilometer langt, roligt vand og den ene chiringuito efter den anden. Det er Marbellas vigtigste bystrand, og den ligger ti minutters gang fra den gamle bydel.
Sandet er mørkt og groft, fordi det ikke kommer fra troperne, men fra bjergene bagved. Strandene på Costa del Sol er dannet af det, som floder og bække har ført med sig ud i havet gennem århundreder: smuldret klippe fra bjergkæderne, ikke koraller eller knuste muslingeskaller.
Duften, der kommer fra chiringuitos, er espeto med sardiner, kystens flagskibsret. Sardinerne spiddes på et rør og grilles over brændeild inde i en gammel båd fyldt med sand, så skroget ikke brænder. Retten opstod i fiskerkvartererne i Málaga i 1800-tallet.
Den lokale regel om espeto er enkel og ret alvorlig: den spises i månederne uden r – fra maj til august – hvor sardinen er fedest og mest velsmagende. Og den spises med fingrene, uden bestik.
Gå ikke glip af
Navnet kommer af en kilde
Ferskvand, der sprang frem mellem klipperne ved strandkanten, dokumenteret i en krønike fra 1869.
Sandet kommer fra bjergene
Smuldret klippe, som floderne har ført med sig gennem århundreder, ikke koraller eller muslingeskaller. Derfor er det mørkt og groft.
Espeto med sardiner
Spiddet på et rør og grillet over ild inde i en gammel båd fuld af sand. Opstod i Málaga i 1800-tallet.
Månederne uden r
Fra maj til august, hvor sardinen er fedest. Og den spises med fingrene.
Sådan passer det ind i dit besøg i Marbella
Den ligger i den vestlige ende af strandpromenaden, omkring ti minutters gang fra den gamle bydel ned ad Avenida del Mar, hvor Dalí-skulpturerne står.
Strandpromenaden forbinder stranden med Marbellas andre bystrande, og du kan gå eller cykle hele vejen. Den er flad og behagelig på alle tider af døgnet, med skygge hist og her.
Leder du efter den anden ende af skalaen, ligger Puerto Banús og dens strand omkring syv kilometer mod vest, med hyppige bybusser. Det er to forskellige Marbellaer, og begge er værd at se.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det for espetos, jeg kan dufte fra chiringuitos (strandbarer)?
Den duft snyder ikke: det er espeto med sardiner, kystens flagskibsret. Sardinerne spiddes på et rør og grilles over brændeild inde i en gammel båd fyldt med sand, så den ikke brænder. Retten opstod i fiskerkvartererne i Málaga i 1800-tallet, og her er den nærmest en religion: de spises med fingrene og smager bedst i sommermånederne, når sardinen er fed. Hvis du gør holdt ved en chiringuito, så bestil dem; det er det mest lokale, du kan tage med dig herfra.
