En ring af rød mursten, hvor stranden møder byen, rejst i 1874. Den har givet navn til alt omkring sig, så når man i Málaga siger »La Malagueta«, nævner man på én gang stranden, kvarteret og denne arena. Det er en polygon med seksten sider, næsten en perfekt cirkel af buer og blankt murværk, og dens bedste trick kan ikke ses fra fortovet.
Nymudéjar, og af samme arkitekt som markedet
Den blev tegnet af Joaquín Rucoba, arkitekten, der også stod bag Mercado de Atarazanas i centrum. At den samme mand løste både markedet og arenaen i det samme årti, forklarer en hel del om stemningen i Málaga i slutningen af 1800-tallet: viljen hos en by, der voksede på industripenge og ville have bygninger, der blev lagt mærke til.
Stilen er nymudéjar, meget på mode dengang, og den legede med at genoplive den mauriske arkitekturs formsprog med moderne materialer: hesteskobuer, blankt murværk lagt i mønstre, gitterværk og geometriske friser. I en tyrefægterarena fungerer det valg særlig godt, fordi mursten tåler solen uden at ælde dårligt.
Den første tyrefægtning blev holdt i 1876, da bygningen knap var taget i brug, og der er plads til omkring ni tusind tilskuere. Den oprindelige konstruktion er bevaret gennem flere ombygninger, og det ydre murværk er i alt væsentligt det, der blev opført.
Udsigten, der gjorde den berømt
Fra jorden ser du en buet mur og ikke meget mere. Billedet, der har gjort arenaen til et af Málagas postkort, tages ovenfra: fra Gibralfaro-borgen ses hele ringen som et åbent øje mellem tagene, med stranden og havet bagved. Det er et af de få monumenter, der skal ses fra et andet monument.
Indenfor er der et tyrefægtermuseum med plakater, dragter og arkivmateriale, hvor du kan gå ud i ringen og se foldene og kapellet. Det er et kort besøg af ujævn interesse, alt efter hvad emnet siger den enkelte, men at gå ned i sandet og se op på tilskuerrækkerne fra midten gør indtryk.
Der er en tråd til Picasso, som er værd at fortælle: han blev født i Málaga i 1881, og som dreng tog hans far ham med op på disse tilskuerrækker. De eftermiddage blev i ham hele livet, og tyrene, hestene og picadorerne vendte igen og igen tilbage i hans maleri helt til det sidste.
Gå ikke glip af
Seksten sider
Den er ikke en cirkel: den er en polygon med seksten flader, der i gadeniveau ser rund ud.
Tegnet af Rucoba
Den samme arkitekt, der stod bag Mercado de Atarazanas. Nymudéjar, blankt murværk og hesteskobuer.
Bedst set fra Gibralfaro
Fra borgen viser hele ringen sig mellem tagene, med stranden bagved. Det er det klassiske postkort.
Picassos eftermiddage
Hans far tog ham med op på disse tilskuerrækker som dreng. Tyre, heste og picadorer forsvandt aldrig fra hans maleri.
Sådan passer den ind i dit besøg i Málaga
Den ligger for enden af havnepromenaden, femten minutters gang fra Centre Pompidou langs havet, og lige bagved åbner Malagueta-stranden sig, byens egen bystrand og den mest bekvemme til en hurtig dukkert uden at tage transport.
Den naturlige rute er at kæde hele havnefronten sammen på én eftermiddag: Muelle Uno, Palmeral de las Sorpresas, paseo de la Farola, arenaen og stranden. Det er helt fladt, og du kan ikke fare vild.
Til billedet ovenfra skal du op til Gibralfaro, et kvarter væk med bus 35. Sidst på eftermiddagen er tidspunktet: den røde mursten gløder i det lave lys, og havet ligger bagved.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem byggede denne tyrefægterarena?
Den blev rejst af arkitekten Joaquín Rucoba, den samme, der gav os det smukke Mercado de Atarazanas. Han tegnede den i nymudéjarstil, der var meget moderne dengang, og som legede med at efterligne stemningen i den mauriske arkitektur. Den første tyrefægtning blev holdt i 1876, da arenaen næsten lige var taget i brug. At den samme mand signerer et så smukt marked og en tyrefægterarena, siger meget om, hvordan man byggede Málaga i det århundrede.
Har den noget med Picasso at gøre?
Mere end man skulle tro. Picasso blev født her, i Málaga, i 1881, og som dreng tog hans far ham med til tyrefægtning på netop disse tilskuerrækker. De eftermiddage blev siddende i ham for altid: Tyrene, hestene og picadorerne fyldte hans maleri hele livet. Faktisk er det første oliemaleri, man kender af ham, malet da han næsten var et barn, netop en gul picador. Så på en måde begyndte Picassos kunst at tage form i en arena som denne. Et godt sted at slutte turen.
