I calle Doctor Verneau, mellem herskabelige huse, ligger et museum med et gammelt biblioteks stilhed, som rummer verdens største samling af rester efter Gran Canarias oprindelige indbyggere. Hundredvis af kranier ordnet i montrer, mumier, idoler og pintaderas. Det er det mest betagende besøg i Vegueta.
En læge fra 1800-tallet og striden om Darwin
Det blev grundlagt i 1879 af Gregorio Chil y Naranjo, læge på øen, midt i 1800-tallets videnskabelige gæring, da halvdelen af Europa diskuterede Darwin og menneskets oprindelse. Chil ville studere de gamle kanarier med en videnskabsmands stringens og samlede en samling, der i dag er enestående i verden.
Det kom han til at betale dyrt for. Hans store værk om disse øers fortid og deres gamle indbyggere endte på Kirkens indeks over forbudte bøger, fordømt af Rom. En mand, der blev udstillet, fordi han vovede at studere sit eget lands oprindelse med videnskabelig metode.
Museet har bevaret den ånd fra 1800-tallet: montrer af træ, systematisk orden og følelsen af at være i et naturhistorisk kabinet snarere end på et moderne museum. Og den stemning er en del af det, der gør det mindeværdigt.
Pintaderas, idoler og kranier
Pintaderas er stempler af ler med geometriske mønstre, hvis brug stadig diskuteres: ejermærke, kropsudsmykning eller familiesymbol. Ingen ved det med sikkerhed, og netop den uvished gør dem fascinerende.
Tara-idolet, en siddende figur af brændt ler med stærkt markerede kropsformer, er blevet et symbol på øen. Forskerne mener, at den legemliggjorde frugtbarheden, men vi kender hverken dens rigtige navn eller den tro, den hørte til. Den har navn efter området Tara, nær Telde, hvor den blev fundet.
Og så er der den antropologiske samling, som næsten ingen venter: hundredvis af kranier og mumier af de gamle kanarier, ordnet i montrer. Den gør lige så stort indtryk, som den rører.
Det er ikke sygelig nysgerrighed. Det er den eneste måde, der findes, til at se de mennesker i øjnene, som levede på disse øer, før nogen udefra kom hertil, og til at forstå, hvor dette land kommer fra. Du går herfra med et helt andet billede af øgruppen.
Gå ikke glip af
Grundlagt i 1879
Af lægen Gregorio Chil y Naranjo, midt i den europæiske strid om Darwin og menneskets oprindelse.
Hans værk blev forbudt
Chils bog om de gamle kanarier kom på Kirkens indeks over forbudte bøger.
Verdens største samling
Hundredvis af kranier og mumier af Gran Canarias oprindelige indbyggere.
Tara-idolet
En siddende lerfigur, øens symbol. Man mener, den legemliggjorde frugtbarheden, men ingen ved det med sikkerhed.
Sådan passer det ind i dit besøg i Las Palmas
Det ligger i Vegueta, tre minutter fra Plaza de Santa Ana og et stenkast fra Casa de Colón og CAAM.
Besøget tager en god time. Entréen er billig, og museet er lille, men tætpakket: tag dig god tid og læs plancherne, for det er den bagvedliggende fortælling, der giver genstandene mening.
Hvis du kun kan nå ét museum i Vegueta, så lad det være dette. Casa de Colón har mere arkitektonisk charme og CAAM større samtidskunstnerisk ambition, men El Museo Canario er det, der ændrer den måde, du ser øen på.
Ofte stillede spørgsmål
Er det rigtigt, at grundlæggeren fik problemer med Kirken?
Det kan du tro, han fik. Hans store værk om disse øers fortid og deres gamle indbyggere endte, hverken mere eller mindre, på Kirkens indeks over forbudte bøger, fordømt af Rom. Forestil dig, hvad det betød dengang: en mand herfra, der blev udpeget, fordi han vovede at studere vores oprindelse med videnskabelig grundighed. Og alligevel gav han ikke op: han viede hele sit liv og en god del af sin formue til at bygge dette museum. Derfor takker jeg ham i stilhed, hver gang jeg går ind.
Hvor kommer navnet Tara-idolet fra?
Fra stedet, hvor det blev fundet: området Tara, nær Telde, på øens østside. Det er en lille figur af brændt ler med meget markerede kropsformer, og forskerne mener, at den legemliggjorde frugtbarheden, jorden, der giver liv og føde. Vi kender ikke dens rigtige navn eller hvilken tro, den hørte til, men dens silhuet ser du i dag overalt på Gran Canaria: på T-shirts, i logoer, ja endda tatoveret på folks hud. Få genstande fortæller så meget om, hvem vi var.
