En elegant bygning med et italiensk præg, lige hvor den store promenade begynder. Byggeriet begyndte i 1843, og teatret blev indviet i 1858, midt i den isabellinske periode, da enhver by med respekt for sig selv ville have sit teater i italiensk stil. Og det har en tilbygning med et drilsk øgenavn.
Teatret, der afløste teatergårdene
Facaden er ordnet og fornem, tænkt sådan at byens fine folk havde et sted at vise sig frem på operaaftenerne. Det er standardsproget i det spanske teaterbyggeri fra 1800-tallet.
Indenfor har salen form som en hestesko, med fem etager af loger, der stiger op mod loftet. Den indretning handler ikke kun om akustik: den er tænkt til at se og frem for alt til at blive set, med logerne som sociale udstillingsvinduer.
Navnet er hverken tilfældigt eller enestående: næsten alle spanske byer har deres Teatro Principal. De var de første rigtige teaterbygninger, opført som sådan, og de kom til at afløse de gamle komediegårde, corrales, de udendørs gårde, hvor man tidligere spillede teater.
Det skifte – fra gården til teatret i italiensk stil – forvandlede teateroplevelsen i Spanien i løbet af 1800-tallet: nummererede pladser, tæppe, styret belysning og et publikum, der sad stille, i stedet for at stå op og råbe.
Turnuren
Nogle år senere klistrede man en halvrund koncertsal på bagsiden, som folk i Burgos for sjov døbte »el polisón«, turnuren, efter det stativ, damerne bar under skørtet for at give det fylde bagtil.
Det er et af de folkelige øgenavne, der beskriver en bygning bedre end nogen teknisk beskrivelse, og som oven i købet præcist daterer det øjeblik, hvor tilbygningen kom til: turnuren var på mode i de sidste årtier af 1800-tallet.
Teatret er stadig i brug, og tæppet går op næsten hver aften. Det er den bedste måde at bevare en bygning som denne på: ved at bruge den og ikke gøre den til et museum over sig selv.
Det ligger desuden et fremragende sted: lige over for begynder Paseo del Espolón med sine udeserveringer og sin hvælving af platantræer, så når forestillingen er slut, kommer du direkte ud på byens bedste promenade.
Gå ikke glip af
Indviet i 1858
Påbegyndt i 1843, midt i den isabellinske periode, da enhver by ville have sit teater i italiensk stil.
Hesteskoformet sal
Fem etager af loger, tænkt til at se og frem for alt til at blive set.
»Principal« er ikke tilfældigt
Næsten alle spanske byer har deres eget: det var dem, der afløste de gamle komediegårde, corrales.
El polisón
Sådan kalder man for sjov den halvrunde sal, der blev bygget til bagpå, efter stativet under 1800-tallets skørter.
Sådan passer det ind i dit besøg i Burgos
Det ligger ved begyndelsen af Paseo del Espolón, ved floden og få minutter fra Plaza Mayor og katedralen.
At se det udefra tager ti minutter. Er der en rundvisning eller en forestilling, er hesteskosalen værd at gå ind i: den er en af de bedst bevarede i Kastilien.
Stil dig over for teatret og læg mærke til livet omkring det: udeserveringerne, folk, der spadserer. Her begynder byens mest venlige del.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor hedder det Teatro »Principal«?
Fordi det ganske enkelt var byens hovedteater – det er, hvad principal betyder –, det officielle, det til de store aftener. Du vil se, at næsten alle spanske byer har deres Teatro Principal: de var de første rigtigt opførte teatre, med en ordentlig bygning, og de afløste de gamle komediegårde, de udendørs corrales, hvor man spillede midt i mængden. Når en by indviede sit, følte den, at den endelig spillede i første division. Dette er Burgos', og det står der stadig og giver forestillinger.
