Bilbao · Seværdigheder

Guggenheim Museum Bilbao

Museo Guggenheim Bilbao

Et bjerg af sølvskinnende kurver ved vandet, der er hvidt ved middagstid, bliver gyldent i solnedgangen og ser flydende ud, når det regner. Det blev indviet i oktober 1997 og ændrede skæbnen for en skibsværftsby i krise i en sådan grad, at fænomenet har sit eget navn i lærebøgerne om byplanlægning. Da Frank Gehry præsenterede projektet, troede mange, at det var det rene vanvid.

Sådan bygger man noget som dette

De treogtredive tusind titanplader, der beklæder det, er en halv millimeter tykke og sat op som skæl, let bølgede, så ingen af dem ligger helt plant. Det er den detalje, der får overfladen til at vibrere i stedet for at kaste et skarpt spejlbillede tilbage, og den forklarer, hvorfor bygningen skifter farve med hver sky, der driver forbi.

Titanet var ikke et æstetisk valg, men et økonomisk: netop dengang faldt prisen på materialet, så det kunne konkurrere med det rustfrie stål, der var planlagt. En bygning, der i dag er indbegrebet af arkitektonisk luksus, fik altså sin beklædning på grund af en mulighed på markedet.

Og geometrien kunne ikke være rejst uden et program til flydesign. Gehry arbejdede med modeller af pap, der var vredet i hånden og umulige at tegne på en almindelig plantegning; et program udviklet i Frankrig til at konstruere kampfly oversatte formerne til udskæringsplaner, som håndværkerne kunne udføre stykke for stykke.

Hvad der er indenfor, og hvad der er udenfor

Indvendig drejer alt sig om et atrium på halvtreds meters højde, hvorfra salene udgår i flere etager. Den mest berømte er den lange sal i østfløjen, omkring hundrede og tredive meter, som permanent rummer Richard Serras »Tidens materie«: spiraler af rustent stål, højere end et menneske, som du går igennem indefra, og hvor den fysiske forvirring ved at gå mellem dem netop er selve værket.

Museets egen samling er forholdsvis beskeden og skifter; museets styrke er de store midlertidige udstillinger, og det er dem, der retfærdiggør bygningen. Det er en god idé at se programmet igennem, før du køber billet, for en stor del af besøget afhænger af det.

Udenfor er der lige så meget som indenfor, og det er gratis. Puppy holder vagt ved hovedindgangen, Maman står på siden ud mod ría (flodmunding), og under La Salve-broen rejser sig en rød bue af Daniel Buren. Med jævne mellemrum indhyller et værk af den japanske kunstner Fujiko Nakaya desuden bygningens fod i tæt tåge i nogle minutter.

Gå ikke glip af

Titan på en halv millimeter

Treogtredive tusind plader sat op som skæl, aldrig plane. Derfor vibrerer overfladen i stedet for at spejle.

Software fra kampfly

De håndsnoede modeller blev oversat til tegninger med et program til flydesign. Uden det kunne bygningen ikke bygges.

Tidens materie

Richard Serras stålspiraler går du igennem indefra. Forvirringen ved at gå mellem dem er selve værket.

Fujiko Nakayas tåge

Med jævne mellemrum indhyller bygningen sig i dis i nogle minutter. Det er ikke fugt: det er en installation.

Sådan passer det ind i dit besøg i Bilbao

Det ligger i Abandoibarra, det gamle havne- og industriområde, der har fået nyt liv, ti minutters gang fra Gran Vía og femten fra den gamle bydel. Hele promenaden langs ría er flad og sammenhængende, så du kan gå hertil fra ethvert sted i centrum.

Den naturlige rute fortsætter mod vest ad Abandoibarra til Palacio Euskalduna forbi Bilbaos Kunstmuseum, der ligger fem minutter væk, og som mange besøgende springer over uden at vide, hvad de går glip af. Mod øst krydser Zubizuri over til den anden bred.

Regn med to en halv time indenfor, hvis der er to udstillinger. Og tag derhen mindst én gang i solnedgangen, også selv om du ikke går ind: det er dér, titanet gør det, det skal.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan man bygge en bygning med så umulige kurver?

Det er den bedst bevarede hemmelighed: Gehry ville ikke have kunnet rejse den uden et designprogram fra flyindustrien. Det hedder CATIA og blev opfundet i Frankrig til at konstruere jagerfly. Han lavede sine modeller i hånden, snoede, næsten umulige, og bagefter oversatte softwaren dem til tegninger, som arbejderne kunne bygge plade for plade. Uden jagerflyenes teknologi var dette museum blevet ved en krøllet skitse på hans bord.

Hvad må jeg ikke gå glip af derinde?

Hvis du går ind, så gå direkte til museets største og mest aflange sal. Den rummer et værk, der næppe ville kunne være noget andet sted: »Tidens materie« af Richard Serra. Det er enorme spiraler af rustent stål, højere end et menneske, og det bedste er, at man går igennem dem indefra: du træder ind mellem de buede vægge og mister retningssansen. Gehry gjorde salen så lang med vilje, så de kunne være der. Bygningen og skulpturen, skabt til hinanden.

Er det rigtigt, at museet nogle gange spyr tåge ud?

Du tror det ikke: det er et kunstværk. Den japanske kunstner Fujiko Nakaya installerede et skjult system, der med jævne mellemrum indhyller bygningens fod i en tæt tåge, der stiger op fra vandet. I nogle minutter ser titanet ud til at svæve mellem skyerne, som et spøgelsesskib, der kommer ud af disen. Hvis du bliver overrasket af den, så bliv stående: det er noget af det mest magiske, du vil se her, og mange går forbi uden at vide, hvad der sker.

Oplev Bilbao og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Bilbao

Palacio Euskalduna

Plaza Nueva

Zubizuri-broen

Puppy af Jeff Koons

Teatro Arriaga og broen La Merced

Azkuna Zentroa